Hydrostratigrafisk model

Trin 2b – Sammentolkning

Hydrostratigrafisk model

FormĂĄl:

Modellen repræsenterer og beskriver de hydrostratigrafiske enheder ud fra hydrauliske egenskaber og består af grundvandsmagasiner (aquiferer) og mellemliggende mindre hydraulisk ledende lag (aquitarder).

Magasinafgrænsningerne bruges til beregning af dæklagstykkelser og ved potentialekortlægning. Magasinerne anvendes ved opbygning og fortolkning af potentialekort.

Dæklagene over grundvandsmagasinerne bruges til at vurdere nitratsårbarheden af grundvandsmagasinerne og udpege nitratfølsomme indvindingsområder, og skal derfor have en detaljeringsgrad, således at information om både tykkelse, udbredelse og beskaffenhed kan uddrages.

Se Geo-vejledning 2018/1 (Sandersen m.fl., 2018).

Data:

Den rumlige geologiske model

De data (der f.eks. kan være kemiske og hydrologiske data), som ikke har været anvendt i opstillingen af den rumlige geologiske model.

Metode:

De hydrostratigrafiske enheder skal bl.a. opbygges ud fra hydrologiske data som fortæller noget om, hvordan grundvandet strømmer i jordlagene. Dvs. at resultater fra pejlinger og prøvepumpninger skal være med til at styre tolkningen. Det skal sikres at indtag med væsentlig grundvandsindvinding relateres til hydrostratigrafiske magasinenheder.

Forskellige kemiske parametre eller beregnede værdier såsom vandtype, forvitringsgrad og ionbytning samt nitratreduktionskapacitet af sedimentet i boringer anvendes for at se sammenhænge mellem magasinlag. Nitratholdigt vand i dybtliggende lag kan f.eks. skyldes nedsivning gennem overliggende lag ved hydrogeologiske vinduer i dæklagene (sandvinduer).

Alle nye data fra kortlægningen skal sammentolkes med eksisterende kort og data i den hydrostratigrafiske model, medmindre der er foretaget dele af sammentolkningen i en rumlig geologisk model. Sammenstillingen kræver stor indsigt i de forskellige datatyper. Det er derfor en fordel hvis data gennemtolkes i et samarbejde mellem geologen, geofysikeren, kemikeren og hydrogeologen, før de leveres i en tolket version til modelløren.

Magasinafgrænsning (se figur 9) og udarbejdelse af dæklagskort bør foretages i forbindelse med opstilling af den hydrostratigrafiske model, da alle data og den nødvendige information er i spil på det tidspunkt.

Et grundvandsmagasin kan typisk udgøres af en lokal linse, et større afgrænset magasin, en del af et stort magasin, eller et kompleks af mindre magasiner med hydraulisk sammenhæng. Afgrænsninger af grundvandsmagasiner kan forekomme inden for en geologisk formation, hvis denne er opdelt pga. eksempelvis tektonik (hydraulisk barriere) og større betydende vandskel. Afgrænsningen af grundvandsmagasiner foretages efter vurdering af permeabilitet, og om der er en intern hydraulisk sammenhæng, der f.eks. kan vises af de enkelte boringers potentiale eller kemi. Resultatet af magasinafgrænsningen og magasinernes indbyrdes sammenhæng skal være i overensstemmelse med beliggenheden af lagene i den hydrostratigrafiske model.

Dæklagenes beskyttende effekt over for nitrat afhænger ikke kun af deres tykkelse og udbredelse, men også af deres iboende kemiske og fysiske egenskaber. Oxidationsgraden af dæklagene bør vurderes ved at inddrage oplysninger om f.eks. sprækker, nitratindholdet i grundvandet, redoxfrontens dybde og dæklagenes nitratreduktionskapacitet, hvis sådanne data forefindes.

Eksempel:

Figur 9. Profil fra Nyborg der viser magasiner og deres lagtilknytning i den lokale model.