Hydrogeologiske temaer – potentialekort

Trin 2b - sammentolkning

Hydrogeologiske temaer - potentialekort

FormĂĄl:

I den nationale grundvandskortlægning er det relevant at arbejde med magasinspecifikke potentialekort, og lagspecifikke potentialekort fordi de giver et billede af det aktuelle potentiale. Disse er desuden fysisk sammenlignelige med den hydrostratigrafiske model og således at sammenligne med resultatet af potentiale-beregningerne fra relevante scenarier i den hydrologiske model.

Se Geo-vejledning 4 (Mielby m.fl., 2009).

Data:

Grundvandsmagasinernes afgrænsning sammentolkes med boringernes vandstand ved optegning af potentialekortet.

Metode:

De hydrogeologiske temaer bør ideelt set udarbejdes samtidig med den hydrostratigrafiske model, da de gensidig bruger hinandens tolkninger. Det bør foregå som en iterativ proces. Et potentialekort er en kortlægning af vandstanden inden for et nærmere valgt område. Et potentialekort opbygges ud fra udvalgte pejlinger suppleret med viden om grundvandsmagasiner og en række randbetingelser. Det er ikke lige meget, hvordan man forbinder potentialet mellem boringerne i de forskellige magasiner.

Hvis et grundvandspotentiale har rigtig lang tid til at opbygges og indstille sig, så vil potentialet efterhånden indstille sig på ligevægtstilstanden mellem nettonedbør, oplandsgeologi og afstrømning. Potentialekort for de primære indvindingsmagasiner afspejler vandstanden i de vigtigste større indvindingsmagasiner, og vil ofte afspejle ligevægtstilstanden over mange år.

Da den direkte strømning foregår inden for samme grundvandsmagasin, er sammentolkning med magasinets udbredelse vigtig for vurderingen af en mulig strømningsretning i tilfælde af menneskeskabt forurening og indvinding af grundvand.

Grundvandsmagasinernes afgrænsning sammentolkes med boringernes vandstand ved optegning af potentialekortet.

Indledningsvis sammentolkes vandstanden og magasinerne, således at pejledataene afspejler samme situation (årstid, tidsperiode, magasin, magasinlag mv.) og de bedste data. Herefter sammentolkes der for hvert potentialekort med oplysningerne (støttepunkter) om frit vandspejl ved søer, hav og vandløb.

Ved den efterfølgende brug af potentialekortlægningen er det ligeledes vigtigt at sammentolke med magasinernes beliggenhed.

Man bør sikre sig at der er dataoverensstemmelse mellem de indmålte pejlepunkter og boringer, for at der bliver dataoverensstemmelse mellem alle efterfølgende sammentolkninger af geologi og vandstand, og også den geologiske og hydrologiske modellering. Derfor er kvalitetssikring af indrapportering, lokalisering og beskrivelse af boringsindretningen og dermed sammenhængen mellem indmåling og pejledata overordentlig vigtig.

Det er vigtigt at huske, at vandstanden i en pejleserie kan have store udsving og være afhængig af årstid og oppumpning. Grundvandets strømningsretning er her afhængig af vandstanden og udstrømningsmulighederne ud over/langs grundvandsmagasinernes rand.

Ændringer i pejletidsserier kan afspejle fejl i data, ændring i indvinding og ændring i magasinspecifikke forhold.