Kortlægningsstrategi

Trin 1 ‚Äď Sammentolkning af eksisterende data

Kortlægningsstrategi

Formål:

Gennemgangen af eksisterende data under trin 1 skal afsluttes med en vurdering af behovet for indsamling af supplerende data under grundvandskortlægningen i forhold til de identificerede problemstillinger i området og den eksisterende datatæthed. Vurderingen af behovet for nye data beskrives ved udarbejdelse af en kortlægingsstrategi.

Se Geo-vejledningerne for nærmere beskrivelse.

Data:

Alle tilgængelige og relevante data, der er brugt under trin 1 kortlægningen.

Metode:

De supplerende data som kan indsamles inkluderer:

  • Geofysiske m√•linger

¬∑ Etablering af nye unders√łgelsesboringer med generering af geofysiske, geologiske og vand- og sedimentkemiske data

· Vandkemiske og geokemiske målinger i eksisterende boringer

  • Pejlinger
  • Pr√łvepumpning

Ved starten af kortl√¶gningsforl√łbet skal der p√• baggrund af analyserne under trin 1 udv√¶lges geofysiske metoder, som er egnede til at give oplysninger om geologien. Samtidig er det vigtigt at overveje hvilken skala eller detaljeringsgrad, der er optimal for kortl√¶gningsomr√•det.

Ved udv√¶lgelsen af relevante geofysiske metoder er det vigtigt at l√¶gge v√¶gt p√• aspekter s√•som form√•l, metodemuligheder, areald√¶kning, detaljeringsgrad og √łvrig information i omr√•det.

Der kan v√¶re god grund til at g√łre brug af flere forskellige geofysiske metoder, som hver is√¶r kan bidrage med forskelligartede men lige relevante informationer. Fig. 5 eksemplificerer anvendelsen af flere metoder i et omr√•de over flere ‚ÄĚgenerationer‚ÄĚ.

Elektriske metoder (PACES, MEP) og elektromagnetiske metoder (TEM, SkyTEM) er hvad man kunne kalde fladed√¶kkende metoder. De benyttes til at opn√• en tilstr√¶kkelig og nogenlunde ensartet data- og informationst√¶thed i et kortl√¶gningsomr√•de, hvilket unders√łgelsesboringer alene sj√¶ldent kan g√łre inden for overkommelige tidsrammer og budgetter.

Fladed√¶kkende geofysik giver f√łrst og fremmest strukturelt overblik og binder informationer fra spredtliggende boringer sammen. Fladed√¶kkende geofysik er en v√¶sentlig foruds√¶tning for at der kan gennemf√łres beregninger af intervalbaserede lerd√¶klagstykkelser i et omr√•de ved hj√¶lp af SSV-modulet i Aarhus Workbench.

Linjebaseret geofysik (Seismik) og punktbaseret geofysik (MRS, geofysiske logs) bidrager med andre meget væsentlige informationer såsom yderligere identifikation af lag, aflejringsmæssige strukturer, lerindhold, vandindhold etc.

Det er vigtigt at understrege, at fordi de geofysiske informationer er baseret p√• tolkning af m√•ledata, som involverer st√łrre eller mindre jordvolumener, og som medf√łrer en vis midling, m√• der i sammentolkningen mellem geofysik- og boringsinformationer tages h√łjde for forskellene i detaljeringsgrad og datat√¶thed mellem de to typer data.

De geofysiske parametre for en bjergart er bl.a. afh√¶ngige af vandindhold, por√łsitet og lerindhold.

For de elektriske og elektromagnetiske metoders vedkommende spiller grundvandets kemi (ledningsevnen i porev√¶sken) ogs√• en v√¶sentlig rolle for formationens modstand, og her er det specielt vigtigt at sammenholde boringernes geologi med de m√•lte ledningsevner p√• vandet for at f√• en fornuftig vurdering af, hvilke resistivitetskontraster og ‚Äď niveauer man kan forvente i forbindelse med den geologiske tolkning af de geofysiske data.

Eksempel:

Figur 5. Geofysiske kortlægninger i Sdr. Omme kortlægningsområde, Midtjylland.