4.6 Aldersdatering af grundvandet

Datering i relation til kildeopsporing er en oplagt metode til at udrede, hvorvidt stigende kloridkoncentrationer skyldes ungt grundvand (indikerer vejsalt eller anden menneskeskabt kilde) eller marint vand, som m√• forventes at v√¶re √¶ldre. Dog skal det her bem√¶rkes, at blot f√• promille indblanding af rent havvand medf√łrer uacceptable h√łje kloridkoncentrationer, men kun meget begr√¶nsede √¶ndringer i aldre som fremkommet med f.eks. CFC-metoden.

Der er i litteraturgennemgangen ikke fundet studier, hvor egentlige dateringsmetoder som f.eks. SF6 eller kulstof-14 er brugt i forbindelse med udredninger af √•rsagen til forh√łjet kloridindhold i grundvand. Studier i andre forbindelser har dog vist, at f.eks. kulstof-14 metoden kan anvendes til en aldersdatering af grundvand, om end der er stor usikkerhed forbundet hermed. Ogs√• tritium (3H) dateringsmetoden har v√¶ret anvendt i forbindelse med unders√łgelser af √•rsagen til forh√łjet saltindhold i grundvand (Olofsson, 1999), men hidtil ikke i Danmark. Se mere om metoderne i Hinsby m.fl., 2001 samt Panno m.fl., 2006b.

Der kan også anvendes mere indirekte metoder til vurdering af grundvandets alder på baggrund af redoxparametre som nitrat og sulfat. Se f.eks. Hansen m.fl. (2009) hvor dette gennemgås yderligere. I dette projekt er det valgt at anvende CFC dateringer som findes i JUPITER, og som vil blive præsenteret i kapitel 5.