4.8 Konklusion

Borindholdet i dansk grundvand kan som udgangspunkt forventes at være brugbart som indikator af kloridkilderne. Dog viser sammenhængen mellem bor og klorid, at bor vanskeligt kan bruges som indikator på indblanding af, eller kontakt med marine aflejringer.

Tilsammen tyder bromiddataene p√•, at der fra overfladen nedsiver vand med meget forskellige bromidkoncentrationer, mens udviklinger med is√¶r dybden og til dels stigende kloridindhold bedre kan tilskrives indblanding af havvand (dvs. b√•de recent eller residual). Tilsvarende viser klorid-bromidforholdet, at der selv ved lave koncentrationer ses en v√¶sentlig forskel mellem klorid fra ‚ÄĚnaturligt‚ÄĚ hav-/regnvand og klorid fra veje/byer. Der er dog en r√¶kke forhold omkring menneskeskabte kilder til bromid som g√łr, at klorid-bromidforholdet i grundvand skal tolkes med forsigtighed. Herunder at bromid tilsyneladende tidligere har v√¶ret et forurenende stof fra veje o.l., da bromid var tilsat blyholdigt benzin.

Fluorid har vist sig at være en god indikator på kloridkilder i forbindelse med kildepladsudredninger. I det landsdækkende datasæt er eventuelle årsagssammenhænge mellem klorid- og fluoridindholdene overskygget af andre processer end salt grundvand.

Da jodindholdet i havvand og vejsalt har det samme relative forhold, og udvikling med stigende kloridindhold samt den ringe sammenh√¶ng med dybde og kloridindhold (figur 4.8), kan det konstateres, at kildeopsporing vha. jod alene m√• forventes at v√¶re vanskelig under danske forhold. Dog er viden om jods opf√łrsel i dansk grundvand meget begr√¶nset.

Strontium, og is√¶r dets isotopforhold, har i kildepladsunders√łgelser vist sig at v√¶re p√•lidelige indikatorer p√• √•rsagen til forh√łjet saltindhold. I n√¶rv√¶rende landsd√¶kkende analyse har denne parameter ikke kunnet adskille saltkilder, men p√• lokalt niveau har den givetvis sin berettigelse som indikator.

Forholdet mellem magnesium og calcium er en indikator, som kun kan anvendes i begr√¶nsede omr√•der til at adskille kloridkilder, og her kun som et supplement til andre indikatorer. Omvendt kan stigende total h√•rdhed af grundvandet p√• f.eks. en kildeplads eller boring, bruges som en indikator p√• stigende kloridp√•virkning. Dette foruds√¶tter, at alle kilder til forsuring af grundvandet har v√¶ret u√¶ndrede. I praksis kan for√łget h√•rdhed derfor ikke bruges alene som indikator p√• √•rsagen til en saltp√•virkning.

Dataanalysen af JUPITER datas√¶ttet viste, at klorid-bromidforholdet er velegnet som indikator p√• kloridkilden uanset √łvrige geologiske og geokemiske forhold. Dog tyder litteraturen og ovenst√•ende gennemgang p√•, at klorid-bromidforholdet ikke kan bruges ukritisk og alene til at adskille √•rsager til for√łgede kloridindhold i grundvand. Salt fra veje, hvor der anvendes det moderne landsgennemsnit med 40 % vakuumsalt, vil s√•ledes have et klorid-bromidforhold p√• ca. 5.600:1. I denne rapport er vakuumsalt anvendt som indikator p√• maksimal, teoretisk indblanding af vejsalt, og dets klorid-bromidforhold p√• 10.100:1 er vist. Stigende kloridkoncentration i et grundvandsmagasin med enten dybden eller med tiden vil f√łlges af en udvikling i klorid-bromidforholdet, som i teorien vil f√łlge enten opblandingskurve for vejsalt (40 % vakuumsalt) eller for regn-/havvand. Yderligere viste en gennemgang af data i JUPITER, at alle boringer med >125 mg/l klorid og et klorid-bromidforhold >550:1 med meget stor sandsynlighed var p√•virket af menneskelig aktivitet fra veje og byer.

Mht. graden af vejsalts p√•virkning af dansk grundvand, s√• er ogs√• ionbytningsfigurer (figurerne 4.16-4.17) informative. Disse viser, at omvendt ionbytning af ferske grundvandsmagasiner is√¶r sker i √łvre indtag samt at disse i h√łjere grad end gennemsnittet har klorid-bromidforhold, som indikerer, at forsaltningen skyldes vakuumsalt. Vakuumsalt som √•rsag til for√łgede kloridkoncentrationer (i intervallet ca. 50 til 200 mg/l) i dansk grundvand kan alts√• bekr√¶ftes. Omfanget af forsaltningen kan dog ikke vurderes p√• baggrund af disse figurer, og det kan heller ikke ses, hvorvidt vejsaltning eller andre kilder til salt (f.eks. landbrugets g√łdskning, √łget atmosf√¶risk deposition i 1990-erne) er √•rsagen til forsaltningen af de √łvre, ferske grundvandsmagasiner.