5.5 Ionbytning

Figur 5.6 viser ionbytningsgraden af grundvandet i Danmark baseret p√• seneste analyse fra 21.705 grundvandsboringer, hvor der b√•de foreligger natrium og klorid m√•linger fra samme pr√łvetagningsdato. Se mere om ionbytning i afsnit 4.4.

Omvendt ionbyttet grundvand (infiltration af saltvand i mere fersk grundvandssediment) optr√¶der mange steder i landet, dog is√¶r omkring de store indvindinger p√• den √łstlige del af Sj√¶lland og Fyn og ogs√• i mange kystomr√•der og ved indvinding fra kalkmagasiner p√• Djursland.

Ionbyttet grundvand (infiltration af ferskvand i mere saltp√•virket grundvandssediment) findes ogs√• i mange egne af landet, men er mere j√¶vnt fordelt p√• Sj√¶lland og Fyn end det omvendt ionbyttede grundvand. Figur 5.6 indikerer, at ionbyttet grundvand er et udbredt f√¶nomen i de begravede dale i Jylland, ligesom det er vidt udbredt p√• √ėerne samt √łst for Hoveopholdslinjen.

Figur 5.6. Geografisk fordeling af ionbytningsgraden (Na:Cl forholdet i milliækvivalenter) af seneste analyser fra 21.705 grundvandsboringer inddelt i 3 kategorier. Baseret på dataudtræk fra JUPITER d. 7. oktober 2008.

Figur 5.7 viser den dybdemæssige fordeling af omvendt ionbyttet grundvand (infiltration af saltvand i mere fersk grundvandssediment), hvor dybden til indtagets top er angivet i m u.t. ved inddeling i intervaller. Figuren er baseret på seneste analyse fra 4.551 boringer, hvor natrium-klorid forholdet er < 0,75.

De dybe boringer (INDTTOP>70 m u.t., gule og r√łde signaturer) med omvendt ionbyttet grundvand tolkes som saltvandsindtr√¶nging eller diffusion fra det underliggende salte grundvand jf. figur 5.2.

Forekomst af omvendt ionbyttet grundvand tæt på terræn (0-70 m.u.t.) er en indikation på påvirkning af grundvandskvaliteten fra jordoverfladen, hvor kloridkilden ved jordoverfladen kan være vejsaltning. Forekomst af omvendt ionbyttet grundvand tæt på terræn (0-70 m.u.t.), hvor boringer ligger på en linie, forstærker indikationen af påvirkning af grundvandskvaliteten fra vejsalt. I figur 5.7 ses der ingen tegn på sådanne linjer på landsplan, men boringerne er heller ikke placeret således at eventuelle linjekilder kan erkendes.

Figur 5.7. Geografisk og dybdemæssig (m u.t. til toppen af indtag) fordeling af omvendt ionbyttet grundvand (natrium-kloridforhold <0,75) i 4.551 grundvandsboringer. Baseret på seneste analyser af dataudtræk fra JUPITER d. 7. oktober 2008.

Figur 5.8 viser den dybdemæssige fordeling af ionbyttet grundvand (ferskvandspåvirkning af saltholdigt grundvandssediment), hvor dybden til indtagets top er angivet i m u.t ved inddeling i intervaller. Figuren er baseret på seneste analyse fra 5.028 boringer, hvor natrium-klorid forholdet er >1,25.

Ved sammenligning af figur 5.7 og figur 5.8 ses det tydeligt, at det ionbyttede grundvand i langt st√łrre grad er relateret til de dybe boringer end det omvendt ionbyttede grundvand. Det skyldes, at det ionbyttede grundvand er p√•virket af marine aflejringer enten fra de kvart√¶re aflejringer (omlejrede terti√¶re marine aflejringer) eller egentlige terti√¶re marine afflejringer (kalkaflejringer, mioc√¶nt sand), hvor saltvandspr√¶get af sedimentet endnu ikke er udvasket.

Figur 5.8. Geografisk og dybdemæssig (m u.t. til toppen af indtag) fordeling af ionbyttet grundvand (natrium-kloridforhold >1,25) i 5.028 grundvandsboringer. Baseret på seneste analyser af dataudtræk fra JUPITER d. 7. oktober 2008.