5.8 Konklusion

Der er mange kilder til klorid i grundvandet, og det er svært med de eksisterende metoder og datagrundlag at differentiere mellem kilderne. Dataanalysen i dette kapitel kan dog give indikationer på eksistensen af forskellige typer kilder til klorid i grundvandet i Danmark.

Dataanalysen viser, at det √łvre grundvand fra 0-80 m u.t., sandsynligvis er p√•virket af kloridkilder p√• jordoverfladen. Den dybdem√¶ssige fordeling af kloridindholdet i det danske grundvand indikerer nemlig, at den prim√¶re kilde til klorid i grundvandet fra ca. 0-80 m u.t. findes ved jordoverfladen. Kloridkilder ved jordoverfladen kan v√¶re atmosf√¶riske salte, vejsaltning, depoter af vejsalt og andre saltholdige forureningskilder s√•som lossepladser, g√łdning og ut√¶tte kloakker og septiktanke. I mods√¶tning hertil giver data fra st√łrre dybde (90- >100 m u.t.) indikationer p√•, at den prim√¶re kilde til klorid i grundvandet her skal findes i det underliggende saltholdige grundvand. Kilden til klorid i det dybereliggende grundvand kan v√¶re diffusion eller indtr√¶ngning af enten marint infiltrationsvand, marint residual vand eller salt mineralsk grundvand.

Data fra grundvandsoverv√•gningen under NOVANA af samh√łrende v√¶rdier af kloridindholdet i grundvandet og CFC-datering af grundvandet viser ingen tidslig udvikling i kloridindholdet i det danske grundvand dannet fra 1940-2000. Dog stammer kun ca. 3 % af dataene fra perioden efter 1990, hvor vejsaltforbruget i Danmark n√•ede sit nuv√¶rende niveau p√• omkring 300.000 tons pr. √•r. Det kan derfor ikke forventes, at JUPITER datas√¶ttet kan give et fyldestg√łrende billede af den aktuelle vejsaltnings p√•virkning af grundvandet.

Den √•rlige procentvise andel af h√łje kloridkoncentrationer (>250 mg/l) er faldende fra 1910 og frem til 1990‚Äôerne. Dette m√• delvis tilskrives den strukturelle, tekniske og faglige udvikling af vandforsyningsboringer samt etablering af omkring 1500 grundvandsoverv√•gningsindtag fra 1990, etableret i omr√•der og dybder uden de store kloridproblemer. De seneste 20 √•rs data viser, at st√łrstedelen af kloridanalyserne i det danske grundvand (ca. 85 %) har koncentrationer under 75 mg/l, og at under 1 % af analyserne har >600 mg klorid pr. liter.

Geografisk og dybdem√¶ssig analyse af kloridindholdet i det danske grundvand viser, at s√¶rlig h√łje koncentrationer af klorid i grundvandet b√•de findes i overfladen√¶re boringer og i dybe boringer. Boringer med h√łje koncentrationer i de overfladen√¶re indtag kan muligvis v√¶re p√•virket af vejsaltning. De fleste af de dybe boringer har dog et meget lavt kloridindhold (< 30 mg/l), og findes hovedsagelig vest for hovedopholdslinjen i Jylland og i forbindelse med begravede dalsystemer.

Dataanalysen viser, at ionbytning er en vigtig indikatorparameter i forhold til identifikation af kloridkilderne i grundvandet. Det ionbyttede grundvand (infiltration af ferskvand i mere saltp√•virket grundvandssediment) er i stor grad relateret til de dybere boringer end det omvendt ionbyttede grundvand (infiltration af saltvand i mere fersk grundvandssediment). Ionbyttet grundvand er udbredt p√• √ėerne og √łst for hovedoplandslinjen i Jylland, hvor det sandsynligvis er et typisk f√¶nomen i de begravede dale. Omvendt ionbyttet grundvand optr√¶der mange steder i landet is√¶r omkring de store indvindinger, hvilket skyldes stigende saltindhold. Den geografiske dataanalyse af ionbytningsgraden i grundvandet indikerer, at grundvandet kan v√¶re p√•virket af vejsalt de steder, hvor grundvandet er omvendt ionbytttet i det √łvre grundvand (< 70 m u.t.), og hvor t√¶t liggende fund samtidig indikerer en linjekilde.

Dataanalysen viser, at p√•virkningen fra vejsalt formentlig bedst kan erkendes i omvendt ionbyttet grundvand. Samtidig viser dataanalysen i kapitel 4, at klorid-bromidforholdet er brugbart under danske forhold til kildeadskillelse mellem vejsalt og havvand. Disse forhold er benyttet i en geografisk og dybdem√¶ssig analyse af klorid-bromidforholdet i det omvendt ionbyttede grundvand. Analyse af ca. 1.200 boringer i Danmark indikerer, at der er omkring 80 boringer, som muligvis er p√•virket af vejsaltning, men at kun 14 har >125 mg klorid pr. liter. Den geografiske analyse bygger dog p√• et sparsomt datagrundlag mht. bromidanalyser, som resulterer i en d√•rlig datad√¶kning p√• landsplan. Flere fremtidige bromidanalyse vil kunne give et st√¶rkere v√¶rkt√łj til vurdering af vejsaltningens p√•virkning af grundvandsressourcen.

Vestegnens Vandsamarbejde er udvalgt til værkstedsområde for modellering i kapitel 6. En analyse af udviklingen i kloridindholdet i boringer i værkstedsområdet siden 1965 viser, at 46 % af boringerne med >2 analyser har signifikant ændrede kloridkoncentrationer, og at 80 % af disse ændringer skyldes en stigende tendens. Dette svarer til, at ca. 38 % af boringerne i værkstedsområdet med flere end 2 vandanalyser har en signifikant stigende tendens i kloridindholdet, mens kun 8 % har en signifikant faldende tendens og 54 % har ingen signifikante ændringer i kloridindholdet. Årsagen til stigningerne i kloridindholdet kan være mange, men klorid fra vejsaltning og indtrængende marint residual grundvand er sandsynlige årsager.