1. Sammenfatning og perspektivering

Denne rapport er udarbejdet af Geologisk Institut, Aarhus Universitet, De National Geologiske Unders√łgelser for Danmark og Gr√łnland (GEUS) og Ramb√łll i forbindelse med projektet ‚ÄĚDanske grundvandsmagasiners f√łlsomhed overfor vejsalt‚ÄĚ. Projektet er finansieret af 5 milj√łcentre under By- og Landskabsstyrelsen. Projektet er gennemf√łrt i perioden fra august 2008 til oktober 2009.

Det overordnede form√•l med projektet er at vurdere, om vejsalt fra glatf√łrebek√¶mpelsen truer grundvandsressourcernes kvalitet regionalt og lokalt i Danmark. Vurderingen af danske grundvandsmagasiners s√•rbarhed overfor vejsalt omhandler prim√¶rt en analyse af kloridindholdet i grundvandet i Danmark.

P√• veje og fortove anvendes der store m√¶ngder vejsalt (natriumklorid) til glatf√łrebek√¶mpelse. I Danmark startede glatf√łrebek√¶mpelsen for alvor i 1960-erne, og der bruges nu gennemsnitligt ca. 300.000 tons vejsalt pr. √•r. En del af vejsaltet transporteres v√¶k via kloakker og vandl√łb. Det er ogs√• velkendt, at vejsaltning kan p√•virke vandmilj√łet og vegetation langs veje negativt, men vejsaltningens langsigtede betydning for kvaliteten af grundvandsressourcen er hidtil ikke belyst i Danmark.

I udlandet er der de seneste √•r registreret mange tilf√¶lde af saltforurening af br√łnde og indvindings¬≠boringer n√¶r hovedveje og st√łrre byomr√•der, som skyldes diffus kloridforurening fra veje. Forh√łjet saltindhold i grundvand er ogs√• vidt udbredt i Danmark, og er hidtil altovervejende tolket som indtr√¶ngning af saltholdigt grundvand fra kyster og den dybere undergrund. Vejsaltning er dog ogs√• tidligere foresl√•et som kilden til forh√łjet kloridindhold i grundvandet flere steder i landet.

P√• denne baggrund blev det besluttet at initialisere n√¶rv√¶rende projekt og vurdere, hvorvidt klorid fra glatf√łrebek√¶mpelsen udg√łr et kvalitetsproblem for grundvandet i Danmark

Projektet indeholder f√łlgende 3 dele:

  1. Udredning af egnede indikatorer til at adskille √•rsager til forh√łjede kloridindhold i grundvand vha. eksisterende grundvandskemiske data i JUPITER databasen.
  2. Analyse af de tidslige udviklinger i kloridindholdet i det danske grundvand i de seneste 110 år vha. eksisterende data i JUPITER databasen.
  3. Udvikling af et computerbaseret risikovurderingsv√¶rkt√łj til at vurdere risikoen for grundvandsforurening fra vejsaltning samt mulige tiltags virkning p√• grundvandskvaliteten p√• oplandsskala.

Udredningen af mulighederne for at adskille kloridkilder ved kemiske indikatorer viser, at is√¶r udviklingen i klorid-bromidforholdet i grundvand er en god indikator p√• √•rsagen til forh√łjet kloridindhold. Det anbefales derfor, at analysere for bromid i forbindelse med etablering af nye unders√łgelsesboringer i den nationale grundvandskortl√¶gning, og at medtage parameteren i det nationale grundvandsoverv√•gningsprogram.

En r√¶kke andre stoffer, isotoper og forhold mellem grundstoffer i grundvandet kan ogs√• v√¶re brugbare indikatorer. Herunder er grundvandets ionbytning (forholdet mellem natrium og klorid) en god indikator p√• √¶ndret kloridp√•virkning af grundvandet. Ionbytningen viser f.eks., at det √łvre grundvand fra 0-80 m u.t., sandsynligvis p√•virkes af for√łget kloridtilf√łrsel, da de ofte har omvendt ionbyttet grundvand. Analysen viser ikke, hvorvidt den for√łgede kloridp√•virkning fra jordoverfladen skyldes atmosf√¶riske salte, vejsaltning, depoter af vejsalt, lossepladser, landbrugsg√łdning, ut√¶tte kloakker og septiktanke.

Gennemgangen af kloridindholdets udvikling i dansk grundvand de seneste 100 år indikerer, at der ikke er stigende tendenser på nationalt plan. Denne udvikling skyldes sandsynligvis flere forhold som f.eks. ændringer i vandforsyningsstrukturen i samme periode.

Gennemgang af ca. 1.200 boringer med bromidanalyser fra hele landet indikerer, at omkring 75 af disse kan v√¶re p√•virket af vejsaltning (klorid-bromidforhold >550 og omvendt ionbytning), men at kun ca. 30 af disse har >125 mg klorid pr. liter. Analysen bygger dog p√• et sparsomt datagrundlag, med en d√•rlig datad√¶kning p√• landsplan og i tiden. Et √łget antal bromidanalyser vil kunne give et st√¶rkere v√¶rkt√łj til vurdering af vejsaltningens aktuelle p√•virkning af grundvandsressourcen.

Risikovurderingsv√¶rkt√łjet, som er udviklet i dette projekt, best√•r af en kildestyrkemodel og en allerede eksisterende grundvandsmodel, som er opstillet i MIKE SHE. Kildestyrkemodellen danner input til MIKE SHE ved fordeling af vejsaltforbruget p√• vejnettet i v√¶rkstedsomr√•det ved Vestegnen p√• Sj√¶lland. Kildestyrkemodellen er bygget p√• indsamlede informationer om det historiske vejsaltsforbrug.

Vejsalt tabes til det omkringliggende milj√ł ad flere transportveje. Tabet af vejsalt til grundvandet vurderes i litteraturen at ligge mellem 15 til 50 % af vejsaltsforbruget. Det vurderes p√• denne baggrund, at der, i det meget urbaniserede v√¶rkstedsomr√•de ved Vestegnen, vil v√¶re et tab af vejsalt til grundvandet af st√łrrelsesorden 10-20 % af det samlede forbrug. Denne vigtige foruds√¶tning for projektets konklusioner er beh√¶ftet med en vis usikkerhed, men er et rimeligt sk√łn baseret p√• eksisterende viden.

Simple overslagsberegninger for v√¶rkstedsomr√•det i Vestegnen viser, at en tabsprocent p√• 10 til 20 % vil resultere i en stigning af kloridindholdet i grundvandet p√• 30-60 mg/l over baggrundsniveauet. En tabsprocent til grundvandet p√• 50 % medf√łre en stigning i kloridkoncentrationen i grundvandet t√¶t p√• drikkevandskriteriet p√• 250 mg/l. Tilsvarende overslagsberegninger for de t√¶ttest bebyggede omr√•der i Stork√łbenhavn, f.eks. Frederiksberg kommune, indikerer, at tab af 10-20 % af vejsaltsforbruget medf√łrer en stigning i grundvandets kloridindhold p√• 70-130 mg/l.

Modelsimuleringer af v√¶rkstedsomr√•dets grundvand ved en tabsprocent p√• 15 % viser, at kloridindholdet under de byn√¶re omr√•der generelt vil stige 25-40 mg/l, mens der ved nogle vejbanefletninger af de st√łrre veje kan tilf√łres op til 125 mg klorid pr. liter ekstra til grundvandet.

I v√¶rkstedsomr√•det p√• K√łbenhavns Vestegn ses der tegn p√•, at kloridkoncentrationen i grundvandet generelt er stigende fra 40-80 mg klorid pr. liter i perioden 1965-1978 til 80-160 mg/l i perioden 1994-2007. Samtidig har kloridkoncentrationen i 38 % af boringerne i omr√•det v√¶ret stigende, 9 % har v√¶ret faldende mens 53 % har v√¶ret u√¶ndret. Kloridkilderne er her en kombination af vejsalt fra overfladen, marint residualvand fra den dybere undergrund samt infiltration af havvand ved kysten.

Resultaterne fra dette projekt indikerer, at klorid fra vejsaltningen i dag (ca. 180.000 tons klorid √•r-1) sandsynligvis p√•virker grundvandets kvalitet i boringer omkring byer og langs trafikintensive veje i hele landet i mange √•r frem. Dataanalysen p√• landsplan viser dog, at der p√• det eksisterende datamateriale i JUPITER, kun er et meget begr√¶nset antal boringer, hvor vejsalt kan have medf√łrt en kloridkoncentration i grundvandet over drikkevandskriteriet. Vejsaltning bidrager alts√• til en for√łgelse af grundvandsressourcernes kloridindhold og omr√•der, hvor grundvandets kvalitet ogs√• er p√•virket af saltholdigt grundvand fra andre kilder, f.eks. p√• grund af kraftig oppumpning, kan v√¶re i s√¶rlig risiko for ikke at overholde drikkevandskriteriet p√• 250 mg klorid pr. liter.

Det anbefales derfor, at der i den nationale grundvandskortl√¶gning, i forbindelse med kortl√¶gning i urbaniserede omr√•der, inddrages en vurdering af grundvandsressourcens p√•virkning fra vejsaltning. Udpegning af eventuelt kritiske vejstr√¶kninger med den st√łrste risiko for grundvandsforurening vil v√¶re hensigtsm√¶ssigt, i forhold til at beskytte grundvandet mod vejsaltsforurening. Dette arbejde kan foreg√• ved hj√¶lp af et risikovurderingsv√¶rkt√łj baseret p√• en grundvandsmodel, hvorved vejstr√¶kninger som har s√¶rlig risiko for at forurene vandforsyningsboringer, kan udpeges.

Projektet har identificeret et behov for at forbedre det nuv√¶rende vidensniveau omkring belastningen fra vejsalt og estimeringen af tabet til grundvandet, is√¶r i √łstdanske byomr√•der. Denne viden vil f.eks. kunne opn√•s gennem etablering af et feltfors√łg i et byomr√•de, hvor der kontinuert moniteres p√• kloridindholdet i terr√¶nn√¶rt grundvand langs vejene, i afstr√łmningen til √•erne og i kloakvand fra rensningsanl√¶g. Desuden b√łr bidraget fra den dybere undergrund af kloridholdigt grundvandet ogs√• kvantificeres.