6.3 Modelresultater og varighedsvurdering

Modelresultaterne best√•r dels af en referencesimulering med den nuv√¶rende vejsaltning og en r√¶kke pr√¶dikative simuleringer med et reduceret forbrug, der illustrerer konsekvenserne for grundvandsressourcen ved et reduceret forbrug. I scenarierne regnes der med 15 % tab af vejsalt, men et ‚ÄĚworst-case scenario‚ÄĚ, med eksempelvis et tab p√• 50 %, kan vurderes ved at multiplicere resultaterne med en faktor 3.33.

For v√¶rkstedsomr√•det har det ikke v√¶ret muligt at adskille kilderne til klorid i grundvandet, eller vurdere baggrundsniveauet uden vejsaltning, og det har derfor ikke v√¶ret mulig at udf√łre en kalibrering af hverken kildestyrkemodellen eller selve transporten af kloridet i grundvandet. Modelresultaternes form√•l er derfor dels at vurdere om det er sandsynligt, at koncentrationerne har n√•et et station√¶rt niveau, dels om det er en regional eller kun en lokal p√•virkning af grundvandsressourcen, samt vurdere effekten af tiltag overfor forureningen fra vejsalt, herunder varighed.

6.3.1 Referencesimulering

I det f√łlgende vises den tidslige variation af kloridindholdet i grundvandet for scenariet med et tab p√• 15 % til grundvandet(figur 6.9-6.12). Det ses, at hele de byn√¶re omr√•der bliver p√•virket af vejsaltningen, men ogs√• at der g√•r meget langt tid, inden en station√¶r situation er opn√•et. Der er s√•ledes ikke opn√•et en station√¶r situation ved √•r 2010, mens den visuelle forskel mellem resultaterne i √•r 2030 og 2060 er minimal. Dog ses, at der ikke er opn√•et en station√¶r situation i 2030 i de udvalgte gennembrudskurver vist figur 6.12, idet der stadig er en svag stigning i kloridkoncentrationerne, til trods for at str√łmningsbilledet og kildestyrken har v√¶ret fikseret i mere end 20 √•r (siden √•rsskiftet 2007/2008).

Figur 6.9: Kloridkoncentration forårsaget af vejsalt i det primære magasin for år 2010. Simuleringen er med et tab af vejsaltsforbruget på 15 % til grundvandet.

P√• figurerne 6.9-6.11 ses den tidslige udvikling i kloridkoncentration fra vejsaltning i V√¶rkstedsomr√•det, og der en tydelig vejsaltp√•virkning langs motorvejen O3 p√• gr√¶nsen mellem Hvidovre, Vallensb√¶k, igennem Br√łndby Kommune, og langs gr√¶nsen mellem R√łdovre og Glostrup Kommune.

Figur 6.10: Kloridkoncentration forårsaget af vejsalt i det primære magasin for år 2030. Simuleringen er med et tab på 15 % af vejsaltsforbruget til grundvandet.

Figur 6.11: Kloridkoncentration forårsaget af vejsalt i det primære magasin for år 2060. Simuleringen er med et tab på 15 % af vejsaltsforbruget til grundvandet.

Figur 6.12: Kloridkoncentration forårsaget af vejsalt i det primære magasin for år 2060. Simuleringen er med et tab på 15 % af vejsaltsforbruget til grundvandet. Udsnit af figur 6.10 omkring de 2 indvindingsboringer, hvorfra der er vist gennembrudskurver i figur 6.12.

Generelt er stigningen i grundvandets kloridindhold omkring 25-40 mg/l som f√łlge af vejsaltningen, men meget ulige fordelt over v√¶rkstedsomr√•det (figur 6.9-6.11). Ved de st√łrre vejbanefletninger dannes der i flere tilf√¶lde en fane af klorid med koncentrationer over 100 mg/l t√¶t ved vejbanefletningen, mens der ved andre vejfletninger ikke dannes en kloridfane. Dette skyldes de lokale str√łmningsforhold. For eksempel kan der v√¶re opadrettet gradient mod overfladevandsystemer som ved St. Vejle √Ö eller Vallensb√¶ks√łerne. I den sydlige del af Hvidovre Kommune er p√•virkninger fra vejsaltet ligeledes i v√¶sentligt lavere, hvilket skyldes, at der sker terr√¶nn√¶r dr√¶ning i modellen, blandt andet ved den sydlige del af Motorvej E20.

Figur 6.12 er et udsnit af figur 6.10 som illustrerer hvordan modelleringsresultaterne ved 15 % tab fordeler vejsaltet i grundvandet i de centrale dele af v√¶rkstedsomr√•det. Her ses, at >50 mg klorid pr. liter kan findes i grundvandet nedstr√łms dele af de st√łrre veje i omr√•det, men at kloridkoncentrationer >100 mg/l kun opst√•r lokalt nedstr√łms vejbanesammenfletninger og hvor en st√łrre vej l√łber parallel med grundvandets str√łmningsretning.

Der er udarbejdet gennembrudskurver for samtlige vandforsyningers indvindingsboringer inden for Vestegnens Vandsamarbejde, men i figur 6.13 er der kun vist to indvindingsboringer fra Br√łndby Vandforsyning som illustration.

Der er udvalgt to boringer (DGU nr. 207.2753 og DGU nr. 207.3205) fra Br√łndby Vandforsyning, idet fladekortet (figur 6.12) viser, at disse boringer kan v√¶re p√•virket af vejsaltning. I rapporten Vestegnens Vandsamarbejde (2009a) blev det desuden vurderet, at grundvandet er ungt og kraftigt p√•virket af pyrit-oxidation og omvendt ionbytning, som tyder p√•, at magasinet bliver mere salt med tiden.

Boringen (DGU nr. 207.2753) indvinder prim√¶rt fra Danienkalk, men der er ogs√• en indstr√łmningszone i Skrivekridtet. Niveauspecifikke pr√łver i kalken har indikeret, at kloridkoncentrationen er h√łjest i toppen af kalken. For boring DGU nr. 207.3205 er der ikke udf√łrt flowlog eller taget niveauspecifikke pr√łver. I Vestegnens Vandsamarbejde (2009a) vurderes det, at den mest sandsynlige kilde til forh√łjet kloridindhold i denne boring er vejsaltning.

I Figur 6.13 er de m√•lte kloridkoncentrationer sammenholdt med simulerede gennembrudskurver i de to boringer ved et tab til grundvandet p√• 15 %, hvor der dog er adderet en realistisk baggrundskoncentration p√• 80 mg/l for at l√łfte koncentrationsniveauet op til de m√•lte niveauer. Det er s√•ledes ikke niveauer, som skal sammenholdes, men derimod om stigning i kloridindhold stemmer rimeligt med modellen. For b√•de de m√•lte og de modellerede kloridkoncentrationer er der en svag stigning, og modellen simulerer en fortsat svag stigning fremover. P√• figuren er der ogs√• vist et worst-case resultat med et tab p√• 50 %, som er i samme st√łrrelsesorden, som angivet i det canadiske studie af Howard & Haynes (1993). Hvis tabet var i denne st√łrrelsesorden m√• man forvente, at en r√¶kke flere indvindings- og moniteringsboringer ville v√¶re tydeligt p√•virket af vejsaltning.

Figur 6.13: Modellerede gennembrudskurver (linjer) for indvindingsboringerne DGU nr. 207.3205 og 207.2753 i Br√łndby Kommune sammenholdt med m√•lte v√¶rdier (prikker). Baggrundskoncentrationen fra andre kilder end vejsalt er medtaget (estimeret til 80 mg klorid pr. liter).

6.3.2 Reduceret vejsaltforbrug

Modellen kan anvendes til at udf√łre pr√¶dikative simuleringer i forhold til tiltag med eksempelvis generel reduktion eller √łget forbrug af vejsalt eller s√¶rlige tiltag ved s√¶rligt f√łlsomme omr√•der for aktive kildepladser eller s√¶rlige vejtyper. Klima√¶ndringer som medf√łrer st√łrre/mindre behov for vejsalt vil tilsvarende kunne vurderes, omend der her ogs√• forventes √¶ndringer i nettonedb√łren hvilket vanskeligg√łr direkte sammenligninger med de generelle reduktioner i vejsaltsforbruget. I det f√łlgende er kort resultatet af de pr√¶dikative modelleringer, hvis der overalt i glatf√łrebek√¶mpelsen i omr√•det reduceres med hhv. 25 %, 50 % og 100 % af det nuv√¶rende vejsaltsforbrug.

Figur 6.14: Kloridkoncentration forårsaget af vejsalt i det primære magasin for år 2030 ved totalt stop af vejsaltning i 2007.

Figur 6.14 viser kloridkoncentrationen i √•r 2030, hvis intet vejsalt blev forbrugt er i √•r 2008 og det ses, at koncentrationsniveauerne er lave. Tilsvarende viser figur 6.15 og 6.16 kloridkoncentrationen for √•r 2030 med en reduktion p√• 25 % og 50 % af de nuv√¶rende udbragte m√¶ngder. For boring DGU nr. 207.3205 ses det, at en reduktion p√• 25 % svarer til, at koncentrationsniveauet i boringen fastholdes p√• den nuv√¶rende kloridkoncentration. Det er i dette tilf√¶lde nok til at sikre, at der ikke sker et yderligere stigende indhold af klorid hidr√łrende fra vejsalt, men til geng√¶ld sker der heller ikke et fald i koncentration af klorid.

Ved at fjerne vejsaltforbrug eller tabet til grundvandet for statsveje og de tidligere K√łbenhavns Amts veje og fastholde vejsaltforbruget p√• resten af vejnettet, sker der stadig en kraftig reduktion af kloridindholdet i DGU nr. 207.3205 (figur 6.17). Begr√¶nsninger i vejsaltsforbruget vil s√•ledes efter en √•rr√¶kke give anledning til en faldende kloridkoncentration i grundvandet. Dette viser, at det vil v√¶re hensigtsm√¶ssigt at udpege de vejstr√¶kninger, som udg√łr den st√łrste risiko i forhold til kildepladserne i omr√•det, s√•ledes at der mest effektivt kan s√¶ttes ind overfor tab af vejsalt til omgivelserne, herunder til grundvandet.

Figur 6.15: Kloridkoncentration forårsaget af vejsalt i det primære magasin for år 2030 ved en reduktion med 25 % af det nuværende gennemsnitlige forbrug.

Figur 6.16: Kloridkoncentration forårsaget af vejsalt i det primære magasin for år 2030 ved en reduktion med 50 % af det nuværende forbrug.

Figur 6.17: Prædikative simuleringer af kloridindholdet i boring DGU nr. 207.3205 ved en gennemsnitlig reduktion af forbruget af vejsalt på hhv. 100, 50 og 25 %, samt et scenario med nul vejsaltsforbrug på stats- og amtsveje. En baggrundskoncentration på ca. 80 mg klorid pr. liter er ikke medtaget.