6.4 Usikkerheder og deres betydning

Usikkerheden på strømningsmodellen nedarves til transportmodellen, idet stoftransportsmodellen anvender hastighedsfeltet fra strømningsmodellen. Usikkerheden ved strømningsmodellen går på, hvor godt modellen repræsenterer virkeligheden, både i forhold til den hydrogeologiske model, og hvor gode de drivende parametre, eksempelvis klimatiske data og indvindingsforhold, er indbygget. For stoftransportmodellen er der stor usikkerhed, bl.a. da den effektive porøsitet direkte indvirker på transporthastigheden, samt på dispersion, som bevirker en spredning i grundvandsmagasinet.

Usikkerheden på kildestyrken af vejsaltet udgør dog den største effekt på konklusion, om vejsaltning udgør et problem i værkstedsområdet, som udgøres af Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Rødovre og Vallensbæk kommuner. Dette udgør et ganske stort problem, idet det netop ikke har været muligt at kalibre modellen mod koncentrationsniveauer i grundvandet og derved justere kildestyrken. Kildestyrkemodellen bygger således alene på et sparsomt datagrundlag for forbruget af vejsalt, et gæt på fordeling af forbruget af vejsaltet på vejtyper, og tabet til omgivelserne vurderet på et tyndt grundlag fra litteraturen.

Der er derfor et behov for at forbedre vidensgrundlaget, for at opbygge troværdige massebalancer for vejsaltets spredningsveje, og vurdering af tabet af vejsalt til det omgivende miljø/grundvand for de forskellige vejtyper i et urbaniseret området. Dette kunne være via feltforsøg i byområder, hvor alle transportveje for klorid moniteres kontinuert og kloridindholdet i det terrænnære grundvand ligeledes moniteres for at vurdere mængde af vejsalt som ender i grundvandet, samt hvor stor udbredelsen af en kloridfane fra veje kan være.