6.5 Konklusion

Risikovurderingsv√¶rkt√łjet, som er udviklet i dette projekt, best√•r af en kildestyrkemodel og en allerede eksisterende grundvandsmodel, som er opstillet i MIKE SHE. Kildestyrkemodellen danner input til MIKE SHE ved fordeling af vejsaltforbruget p√• vejnettet i v√¶rkstedsomr√•det ved Vestegnen p√• Sj√¶lland. Der er gjort en indsats for at indsamle informationer om det historiske vejsaltsforbrug. Dog har ikke alle informationer v√¶ret tilg√¶ngelige, og det vurderes at kildestyrkemodellen er beh√¶ftet med en del usikkerhed.

Vejsalt tabes til det omkringliggende milj√ł ad flere transportveje. Tabet af vejsalt til grundvandet kan ligge mellem 15 og 50 % af vejsaltsforbruget. Tabet kan for nogle veje v√¶re t√¶t p√• nul, hvis der er kloakeret, hele vejbanen og rabatter er bef√¶stede, og der langs siderne er placeret en st√łjmur. Det vurderes, at der i det meget urbaniserede v√¶rkstedsomr√•de ved Vestegnen vil v√¶re et tab af vejsalt til grundvandet af st√łrrelsesordenen 10-20 % af det samlede forbrug.

Simple overslagsberegninger viser, at en tabsprocent p√• 10-20 % vil resultere i en stigning af kloridindholdet i grundvandet p√• 40-125 mg/l over baggrundsniveauet. Til sammenligning vil et tab p√• 50 % af vejsaltsforbruget medf√łre en stigning i kloridkoncentrationen over baggrundsniveauet p√• t√¶t ved drikkevandskriteriet p√• 250 mg/l.

Modelsimuleringer ved en tabsprocent på 15 % viser, at grundvandet under de bynære områder og ved vejbanefletninger især bliver påvirket af vejsaltningen. Der kan gå op til 20-40 år inden der opnås en stationær grundvandskemisk situation med et konstant kloridindhold, og vejsaltningen vil resultere i en fladeforurening af store dele af grundvandsressourcen i værkstedsområdet. Vejsaltning i dag vil derfor påvirke vores grundvandsmagasiner i mange år fremover.

Udpegning af kritiske vejstr√¶kninger, ved hj√¶lp af risikovurderingsv√¶rkt√łjet, som udg√łr den st√łrste risiko for grundvandsforurening, vil v√¶re hensigtsm√¶ssigt i forhold til at beskytte grundvandet mod vejsaltsforurening.

Modelleringen i V√¶rkstedsomr√•det ved K√łbenhavns Vestegn, samt den indledende analyse af mulig koncentration af klorid i grundvandet, viser, at vejsalt ikke i sig selv forventes at udg√łre et st√łrre regionalt problem, men kun kan for√łge kloridindholdet i enkelte boringer v√¶sentligt. Dog kan klorid fra vejsaltningen udg√łre et problem, idet der i v√¶rkstedsomr√•det i forvejen er en h√łj baggrundskoncentration, som ikke hidr√łrer fra vejsalt, samt at der i den nuv√¶rende situation kan tr√¶kkes residualt saltvand op fra dybere lag. Herved kan de generelle kloridkoncentrationer i omr√•det bliver kritisk h√łje.

I modelsimuleringen, med et beregnet tab p√• 15 % af det tilf√łrte vejsalt til veje, er kloridkoncentrationen for√łget med 25-40 mg/l over baggrundskoncentrationen, mens der lokalt ved vejbanesammenfletninger ses op til 125 mg klorid pr. liter. Ved en √łget tabsprocent af vejsalt til grundvandet √łges koncentrationsniveauerne tilsvarende. Hvis tabet er betydeligt h√łjere end 15 % ‚Äď eksempelvis 50 %, ville koncentrationsniveauerne stige tilsvarende, og der burde v√¶re observeret tydelige indikatorer p√•, at grundvandsressourcen er p√•virket af vejsalt. Dette blev ikke p√•vist i Vestegnens Vandsamarbejde I/S (2009a) idet indikatorerne kun var svage. Der blev s√•ledes ikke fundet "en rygende pistol".

Med de valgte antagelser om vejsaltningens fordeling p√• omr√•dets veje simulerer modellen, at kloridforureningen fra vejnettet giver en ensartet, diffus fladep√•virkning af grundvandsressourcen. Kun lokalt omkring de st√łrste veje ses der tydelige tegn p√•, at der er tale om linjekilde forurening.

De pr√¶dikative simuleringer viser, at det er muligt at s√¶nke kloridp√•virkningen af grundvandet stammende fra en/flere veje inden for en tidshorisont p√• ca. 20-30 √•r. Det kan fx ske som en konsekvens af √¶ndrede udbringningsmetoder eller t√łmidler som medf√łrer mindre tab til omgivelserne eller som f√łlge af eventuelle klima√¶ndringer som formindsker behovet for vejsalt. Modellen kan dog ikke bruges til at sige noget om udvikling ved den enkle indvindingsboring, idet det ikke var muligt at udf√łre en kalibrering eller validering af selve stoftransportmodellen eller af kildestyrkemodel.