2.3 Afgrænsning af projektet

Der er valgt primært at fokusere på klorid som en indikator på den nuværende påvirkning fra glatførebekæmpelsen på befæstede arealer. Baggrunden er, at vejsaltning i meget høj grad foregår med vejsalt (klorid og natrium), og mængden af udbragt vejsalt de seneste 15 år svarer til, at mellem ca. 100.000 og 275.000 tons klorid er udspredt pr. år. Yderligere er klorid geokemisk og hydrogeologisk set et konservativt stof i grundvandet. Dvs. at det ikke omdannes til andre stoffer, og at det kun i begrænset omfang tilbageholdes i porehulrummene og ikke adsorberer til de sedimenter, som grundvandet strømmer igennem. Natrium på den anden side indgår i ionbytningsprocesser med grundvandssedimentet, og vil derfor forsinkes i forhold til klorid. Dette forhold er vist i figur 2.1, hvor klorids og natriums forskellige opførsler ved nedsivning ses (Kutilak & Nielsen, 1994). Fra udenlandske undersøgelser vides det også, at klorid er det stof fra vejsaltning, som først vil kunne medføre en overskridelse af grænseværdien for drikkevand (Howard & Maier, 2007).

Det vides, at arealer langs veje kan fungere som transportvej til det overfladenære grundvand for en lang række miljøfremmede og uønskede stoffer som f.eks. tungmetaller og organisk mikroforureninger, som muligvis kan være relateret til vejsaltningen (Jensen m.fl., 2000; Kjølholt m.fl., 1997; Blomqvist m.fl., 2001). Andre stoffer end klorid er dog ikke medtaget i nærværende udredning.

Projektet bygger på en analyse af eksisterende data fra den fællesoffentlige database JUPITER om grundvandets indhold af klorid, som rutinemæssigt har indgået i analyser af grundvandets hovedbestanddele gennem mere end 110 år.

Fokus i projektet er på selve vejsaltningen, som kan opfattes som en diffus linje- eller fladeforurening. Udvaskning af klorid fra depoter af vejsalt bliver kun behandlet i meget begrænset omfang. Disse er i dag omfattet af lovkrav om bl.a. fast underlag og opsamling af regnvand, med det formål netop at forhindre grundvandsforurening.

Der er taget kontakt til Vintertjenster i Stat og Kommuner med henblik på at beskrive nuværende og tidligere tiders forbrug af vejsalt. Driftstekniske aspekter af vejsaltningen, såsom anvendelse af f.eks. tømidler og evt. udvaskning til grundvandet, ligger uden for dette projekts rammer. Med hensyn til økonomisk værdisætning af vejsaltningens påvirkning af grundvand henvises der til Miljøstyrelsen (2002), hvor emnet er behandlet.

Dette projekt fokuserer kun på vejsaltningens betydning for grundvandskvaliteten. Andre negative effekter af vejsaltningen på f.eks. den terrestriske økologi (vejtræer, rabatvegetation, jordbund og flora og fauna i vandløb og søer) ligger dermed også udenfor dette projekts rammer (se f.eks.: Williams m.fl., 1999).

Figur 2.1: Teoretisk fremstilling af udviklingen i den relative koncentration af hhv. natrium og klorid i umættet og mættet jord som følge af en konstant saltpåvirkning (koncentration på C0) med f.eks. vejsalt fra overfladen. Klorid opfører sig konservativt, mens natriums gennembrud forsinkes af adsorption og ionbytning med magnesium-calcium på jordpartiklerne. Delvist efter Kutilak & Nielsen, 1994.