3.1 Hvorfor er vejsalt et problem for grundvandsressourcen?

1.1.1 Historie og grænseværdier

Internationalt har det siden 1960-erne v√¶ret erkendt, at salt fra glatf√łrebek√¶mpelsen p√• veje kan p√•virke grundvandets kvalitet, s√•ledes at det ikke opfylder gr√¶nsev√¶rdierne for drikkevand (Huling & Hollocher, 1972). I lande som Canada, Norge og Sverige har der l√¶nge v√¶ret fokus p√• klorid fra vejsaltning som et v√¶sentligt problem for milj√łtilstanden i ferske vande og for vandforsyninger baseret p√• grundvand (f.eks. B√¶kken & Hauge, 2006). Problemet er, at noget af det salte smeltevand nedsiver som en fane af forurenet vand langs vejen og kun langsomt fortyndes med det omgivende grundvand. Dette kan derfor give anledning til en √łget koncentration af klorid i grundvandet nedstr√łms.

Udenlandske og danske erfaringer med st√łrre grundvandsforureninger ledte i 1980-erne til, at vejsaltdepoter i Danmark fik fast bund og skulle ligge under fast tag, s√• direkte afstr√łmning blev forhindret. Saltdepoter har siden 1980-erne v√¶ret underlagt lovgivning, som skal forhindre, at saltet udvaskes til grund- og overfladevand.

Selve anvendelsen af vejsaltet er ikke reguleret vha. dansk lovgivning, da det hidtil har v√¶ret antaget, at negative p√•virkninger p√• milj√łet er lokale og begr√¶nset til jordbunden, vejtr√¶er og beplantning langs vejene. Da vejsaltning er en stor og uforudsigelig post p√• Statens og Kommunernes budgetter, p√•g√•r der dog en omfattende udvikling og forskning for at begr√¶nse brugen mest muligt.

P√• landsplan er der flere eksempler p√• boringer, hvor diffus p√•virkning fra veje mist√¶nkes for at v√¶re √•rsagen til forh√łjede kloridkoncentrationer i grundvand. Her kan n√¶vnes overv√•gningsboringer i indsatsomr√•det Vendsyssel, Aalborg (Jens √ėstergaard, Aalborg Kommune, pers. komm.), Varde (Ribe Amt, 2003), Fyn (Fyns Amt, 2001), og Stork√łbenhavn (Hinsby m.fl., 2003). F.eks. beskrev Fyns Amt (Fyns Amt, 2001), at der ‚ÄĚp√• en r√¶kke vandv√¶rker og i et GRUMO overv√•gningsomr√•de var et langsomt men konstant stigende kloridindhold i grundvandet‚ÄĚ, hvor vejsalt blev foresl√•et som √•rsag.

I 1999 blev det vurderet, at der var stor risiko for, at et st√łrre forbrug af vejsalt p√• is√¶r ubef√¶stede arealer ville medf√łre en uhensigtsm√¶ssig stor risiko for grundvandsforurening med klorid og natrium, hvis vejsalt blev anvendt til ukrudtbek√¶mpelse (GEUS notat, 1999). Vejsalt er derfor ikke et godkendt ukrudtbek√¶mpelsesmiddel.

Grænseværdien for kloridindholdet i drikkevandet er af dansk lovgivning fastsat til 250 mg/l for klorid , mens grænseværdien for natrium er på 175 mg/l. Disse grænseværdier er fastlagt ud fra smagsmæssige og til dels korrosive egenskaber, da indtaget af salt gennem maden oftest langt overstiger indtaget gennem drikkevand. Der er således ingen sundhedsmæssige problemer forbundet med at indtage drikkevand med et kloridindhold på grænseværdien (WHO, 2004; BEK 1449 af 11/12/2007).

Der findes ingen kriterier eller biotoksikologisk baserede gr√¶nsev√¶rdier for kloridindhold i danske s√łer og grundvand. I Sverige har Naturv√•rdsverket (1999) opstillet nogle bed√łmmelser, hvor >100 mg klorid pr. liter anses som et h√łjt indhold med risiko for korrosion og >300 mg klorid pr. liter anses som et meget h√łjt indhold.

1.1.2 Diffus grundvandsforurening fra vejsaltning

Natriumklorid er et ikke-nedbrydeligt stof som i milj√łet ikke omdannes kemisk, men kan fortyndes eller opkoncentreres. I grundvandsmagasinet sker der en fortynding via dispersion og diffusion i forhold til de h√łjere koncentrationer fra linje- og punktforureningskilderne (se figur 3.1). Omr√•der med h√łj nettonedb√łr og stor grundvandsdannelse er derfor mindre udsatte for negativ p√•virkning af grundvand end omr√•der med lav nettonedb√łr og lille grundvandsdannelse.

De udenlandske erfaringer viser ogs√•, at en h√łj grad af urbanisering med mange og t√¶t liggende trafikintensive veje for√łger risikoen for negative p√•virkninger af det omkringliggende milj√ł (Howard & Maier, 2007). Det m√• derfor forventes, at √ėstdanmark og is√¶r Stork√łbenhavn har st√łrst risiko for kloridforurening fra overfladen pga. is√¶r den lavere nettonedb√łr og h√łjere grad af urbanisering relativt til Vestdanmark.

Figur 3.1 : Grundvand med forh√łjet kloridindhold dannes som en forureningsfane langs veje og fortyndes nedstr√łms af grundvand med lavere kloridindhold.

Koncentrationer af klorid i vejvand er rapporteret til at v√¶re s√• h√łje som 25.000 mg/l (Kj√łlholt m.fl., 1997), og >1.000 mg klorid pr. liter i afstr√łmmende vejvand om vinteren anses ikke for unormalt. Vejvand vil l√łbe direkte af fra vejen til kloak eller grundvand, afh√¶ngig af vejens indretning. En del af saltet, som tilf√łres en vej, vil kunne transporteres v√¶k fra vejen ved spr√łjt og som aerosoler over st√łrre distancer (POLMIT, 2002).

I Vardeomr√•det er vejsalts forurening af grundvandet unders√łgt n√¶rmere (Carlsson m.fl., 1998). Unders√łgelsen viste, at indholdet af klorid i grundvandet under to ikke-kloakerede amtsveje kunne blive >1.500 mg/l, dvs. 6 gange gr√¶nsev√¶rdien for drikkevand, mens indholdet af natrium i den mest forurenede del af fanerne var p√• gennemsnit p√• 280 mg/l, dvs. mindre end det dobbelte af gr√¶nsev√¶rdien. Der blev ikke fundet overskridelse af drikkevandskvalitetskriterier for andre stoffer. Forureningsfanen blev hurtigt fortyndet nedstr√łms, og mindre end 100 m fra vejene var klorid- og natriumindholdene under drikkevandskriteriet p√• 250 mg/l.

I Frederiksberg kommune er der gennemf√łrt en r√¶kke unders√łgelser for at udrede, hvorvidt de forh√łjede kloridkoncentrationer skyldes vejsalt eller indtr√¶ngende marint residualvand. Her fandt Hjuler m.fl. (2007), at der var en risiko for at den nuv√¶rende vejsaltning i kommunen kan medf√łre gennemsnitskoncentrationer i grundvandet omkring eller over drikkevandskriteriet. Vestegnens Vandsamarbejde (2009) fandt yderligere for K√łbenhavns vestegn, at kilden til klorid i kalkmagasinet skyldes b√•de marint residualvand og vejsaltning (inkl. vejsaltdepoter).