3.4 Tidligere danske unders√łgelser af salt grundvand

I 1930-erne p√•viste √ėdum & Christensen (1936) et betydeligt antal af omr√•der med saltvandsproblemer i grundvandet. I fig. 3.7 vises de egne af Danmark, hvor der vides at v√¶re et h√łjt indhold af salt i grundvandet (GEUS, 1996).

Der er lavet en r√¶kke lokale og regionale unders√łgelser (se eksempelvis Klitten m.fl., 2006 og Kr√ľger, 1987) omhandlede klorid i grundvandsmagasiner p√• √ėstsj√¶lland, hvor hovedparten af disse unders√łgelser ikke vedr√łrer vejsaltsproblematikken, men i h√łjere grad klorid hidr√łrende fra residual havvand eller havvandsindtr√¶ngning i kystn√¶re magasiner.

Et af de st√łrre regionale projekter er ‚ÄĚSaltvandsgr√¶nsen i kalkmagasiner i Nord√łstsj√¶lland‚ÄĚ, som blev gennemf√łrt i et sammenarbejde mellem DTU og GEUS i perioden 2002-2005 og finansieret af Roskilde, K√łbenhavn og Frederiksborg Amter samt K√łbenhavns Energi (Klitten m.fl., 2006). Det er i projektet konkluderet, at kloridindholdet i Danienkalken generelt er udvasket, og i omr√•det vest for K√łbenhavn (Vestegnen) og K√łge Bugt er den √łvre del af Skrivekridtet ligeledes udvasket for klorid. Saltvandsgr√¶nsen (defineret ved 300 mg/l) ved Vestegnen findes i forbindelse med mergelhorisonter. I den √łvrige del af Nord√łstsj√¶lland findes saltvandsgr√¶nsen imidlertid ved overgangen mellem Danienkalk og Skrivekridt, dog med undtagelse af lokale omr√•der med anomale forhold, s√•som h√¶vning af saltvandet som f√łlge af oppumpning, forkastningsbetinget optr√¶ngning, kystn√¶r beliggenhed eller vejsalt (Klitten & Wittrup, 2006).

Figur 3.7: Omtrentlige omr√•der i Danmark hvor indholdet af saltvand i undergrunden p√• forh√•nd vides at udg√łre et problem. √Örsagen antages at v√¶re naturlig alle steder. Efter GEUS (1996).