3.6 Vejsalt – forbrug og tab til omgivelserne

På befæstede arealer såsom veje og fortov anvendes der store mængder natriumklorid til afisning og som præventiv saltning. Forbruget af vejsalt i Danmark er af størrelsesordnen 100.000-300.000 tons pr. år (figur 3.9), afhængig af vejret i vinterhalvåret. Der bruges således ca. 1,5 til 3 kg vejsalt pr. m2 vej pr. år på statsveje, mens der på kommune veje de seneste år er brugt mellem 0,6 og 1,75 kg vejsalt pr. m2 vej (data fra Vejdirektoratet). Privates brug af salt kendes ikke, men f.eks. antager Hjuler m.fl. (2007), at det er på 10 % af det offentliges forbrug i den tæt befolkede Frederiksberg kommune. En række andre undersøgelser har ikke medtaget dette ukendte forbrug.

De mekanismer som styrer, hvor meget og hvordan tab af tømidler sker fra trafikerede veje er især, hvorvidt vejen er kloakeret, vejens egenskaber, nedbørens mængde og type, trafikintensiteten, udbringningsformen, vindpåvirkning samt trafikkens hastighed. Dette er beskrevet i Blomqvist m.fl. (2001). Der tabes mellem 10 til 50 % til omgivelserne af vejsaltet, hvor der er kloakeret, mens 80 til 100 % procent havner i omgivelserne, hvor der ikke er kloakeret. I udenlandske undersøgelser viser feltstudier og computersimuleringer, at der for byområder tabes mellem 45 til 55 % direkte til jordoverfladen, som dermed er potentiel tilgængelig for infiltration til grundvandet (Howard & Haynes, 1993; Lundmark & Olofsson, 2007). Saltpåvirkningen fra en vej sker helt op til 100 m fra vejen pga. aerosoldannelse og vindtransport (Blomqvist m.fl., 2001). I nærværende projekt er viden om tabsprocenter og -typer kommet fra publicerede danske og udenlandske undersøgelser fra landeveje og byområder (f.eks. Lundmark & Olofsson, 2007; POLMIT, 2002). Se også kapitel 6.

Vejsaltet spredes til det omgivende miljø enten ved overfladisk strømning, sprøjt ud i rabatten eller via vindbårne partikler. Spredningsvejene er illustreret på figur 3.8.

Vejsaltet udbringes enten som tørsaltning, fugtsaltning eller saltlage ved anvendelse af enten valsespreder, tallerkenspreder eller væskespreder, se Vejdirektoratet (1996). Ved fugtsaltning og saltlage reduceres saltforbruget sammenholdt med tørsaltning, og saltet forbliver i højere grad på vejoverfladen.

Figur 3.8: Spredningsveje for vejsalt til det omgivende miljø.

Ved udbringningen af vejsalt er der en risiko for, at en del af saltet utilsigtet falder udenfor vejbanen, hvilket især gør sig gældende for tørsaltning med tallerkenspreder, se Vejdirektoratet, 1996. Saltet, der ender på jordoverfladen, vil derefter enten opfanges af dræn/kloak eller fortsætte videre via infiltration til de øvre grundvandsmagasiner, se figur 3.8. For saltet, som falder på vejoverfladen, vil en del af saltet spredes til rabatten på grund af trafikken og vinden, hvilket afhænger af trafikintensitet og – hastighed. Ved hastigheder på 50-60 km/t findes de største saltmængder således inden for 2 m fra vejkanten, mens de største koncentrationer ved hastigheder på 80-100 km/t er 8 til 10 m fra vejkanten. På motorveje er der sporet salt helt ud til 40 m fra vejkanten, og ved disse store afstande bliver saltet ikke opfanget af vejkassedræn, og en større del af saltet må derfor formodes at være tilgængelig for infiltration til grundvandet (se Vejdirektoratet, 1996).

En anden transportvej for saltet sker via overfladeafstrømning, hvor vandet løber af vejen og opsamles i truget, dræn, grøft eller kloak, og herfra ledes til recipient eller rensningsanlæg. Der vil også være mulighed for infiltration til grundvandet fra eksempelvis grøften. Den sidste mulighed for transport af vejsalt fra vejene, som ikke er vist på figur 3.8, er via snerydning og evt. sneopsamling og senere deponering. Dette kan give anledning til infiltration af klorid til grundvandet ved deponeringspladsen.

I figur 3.9 ses den tidslige udvikling i total leverancer af vejsalt til det offentlige siden 1966. Der er en tendens til, at det gennemsnitlige forbrug er stigende, men med store årlige fluktuationer pga. variationer i vintervejret. Bemærk, at vejsaltet ikke nødvendigvis er brugt samme vintersæson, som det er leveret.

Figur 3.9: Totale leverancer af salt (natriumklorid) til stat, amter, og kommuner opgjort for vintersæsoner 1966/67 til 2006/07. Data leveret af Vejdirektoratet.