3.7 Driftstekniske aspekter i glatførebekæmpelsen

Glatførebekæmpelse foregår for at sikre både trafiksikkerheden og fremkommeligheden i vinterhalvåret. Det som overordnet skal vurderes i forbindelse med et stofs kvalitet og anvendelighed som tømiddel, er følgende hovedegenskaber:

  • Effektivitet ved smeltning af is og sne
  • Aggressivitet overfor konstruktioner og materiel
  • Miljømæssige aspekter
  • Økonomi (både drifts- og samfundsøkonomiske)
  • Drifts- og maskintekniske aspekter

Som eksempel viser erfaringer fra Vejdirektoratet, at anvendelse af GPS og saltlagespredning er de vigtigste faktorer til at mindske forbruget af vejsalt. GPS-styring af sprederne sikrer, at der i dag saltes de korrekte steder, og at det kun sker én gang, mens aktiv brug af DMI’s vejrprognoser ifht. præventiv saltning, forventes at kunne give yderligere >10 % reduktion i forbruget (pers. komm., Freddy Knudsen, Vejdirektoratet). Spredning af salt i opløst form (som lage) er den metode, som sikrer størst reduktion, da saltet ikke blæser væk for hurtigt, og man ikke skal udbringe så meget salt pr. m2 pr. gang.

Det har hidtil været en meget vigtig forudsætning i glatførebekæmpelsen før eventuelt valg af alternative tømidler til natriumklorid, at den nuværende kvalitet af glatførebekæmpelses ikke forringes. Det har yderligere betydet, at valg af alternative tømidler ikke ses som et rent miljømæssigt anliggende, men også tager hensyn til f.eks. de driftstekniske aspekter.

Figur 3.10: Udbringning af salt på veje foregår enten vha. salt på fast form og i stigende grad som en vandig opløsning af salt (lage) da sidstnævnte metode har en række fordele. Fotos: Vejdirektoratet.