3.8 Tømidler i glatførebekæmpelsen

I det følgende redegøres kort for de stoffer, som i dag kendes til glatførebekæmpelse, og hvis anvendelse er reguleret af en såkaldt vejregel (Vejregelrådet, 2006). Det drejer sig om kemiske stoffer, som kan grupperes som uorganiske salte, organiske salte af syrer og andre organiske forbindelser. Disse kaldes samlet for tømidler. En kort introduktion gives her for at belyse hvordan forskellige midler kan påvirke kloridudvaskningen til grundvandet.

Der er tale om følgende midler og blandinger:

  • Salte: natrium- (vejsalt), magnesium- og kaliumklorid
  • Organiske forbindelser: kalcium-magnesium-acetat (CMA), andre acetat, formiater, urea, glykol
  • Andre tømidler og blandinger: Emulsioner (salt-sirup), friktionsmidler (sand og grus)

Tømidlers basale egenskaber er at sænke vands frysepunkt for at fjerne is og sne. Effektiviteten af et tømiddel afhænger af en række kemiske egenskaber ved stoffet/blandingen som f.eks. fasediagram, smeltekapacitet, reaktionshastighed og vedhæftningsevne som ikke behandles her. Disse aspekter er udførligt beskrevet i Carl Bro (2001, 2003). For alle tømidler bør det bemærkes, at der tilsættes andre kemikalier for at forbedre afisnings- og udbringningsegenskaber som f.eks. klumpedannelse, fjernelse af luftgener, eller reduktion af korrosion. Op til 5 % kan være tilsætningsstoffer, som for hovedpartens vedkommende dog er producentafhængige og derfor ikke egnede til if. med generelle udredninger. Det bør bemærkes, at disse kan være miljømæssigt relevante som fx azotriazoler.

3.8.1 Salte

Salte kan udbringes både i tør fastform, som opfugtet fastform og som egentlige flydende opløsninger. I dag er natriumklorid det altovervejende tømiddel, der anvendes til veje i Danmark. Frysepunktet ligger maksimalt ved -21⁰C ved en 23 % vand-salt blanding, men er normalt kun effektiv ned til en temperatur omkring -12⁰C. Grunden til den store udbredelse skyldes, at vejsalt er billigt, og at det er let at udbringe. Desuden er der i de senere år forsket og udviklet meget i, hvordan udbringningen kan optimeres, vha. f.eks. bedre udstyr, lager og opfugtning. Ulemper for nærmiljøet som døde vejtræer er velkendt.

Figur 3.11. Oprindelsen af vejsalt anvendt på danske stats- og amtsveje siden 1998. Data er fra vejdirektoratet. Kommunernes og privates forbrug af vejsalt kendes ikke.

Magnesium- og kalium er andre salte, som kan bruges i stedet for natrium, men som kun anvendes i begrænset omfang. Begge har de dog klorid som den negativt ladede ion. De løser i nogen grad problemerne med vejtræerne, da ovennævnte positivt ladede ioner er plantenæringsstoffer, men ikke problemerne med klorid som også er giftigt for træer.

Vakuumsalt udgør ca. 40 % af det vejsalt, som anvendes i Danmark (figur 3.11). Vakuumsalt bruges til alt fra mad, fodertilskud til dyr og vejsaltning. Vakuumsalt stammer fra stensalt som udvindes ved at pumpe varmt vand ned i en salthorst, og derefter oppumpe en salt-vand lage. Dernæst bliver lagen kemisk renset og vandet koges væk i en trykkoger under vakuum. En del af vejsaltningen i dag foregår med inddampet havvand som importeres med skib (20-30 %), da dette bl.a. har en større kornstørrelse og bedre udbringningsegenskaber (Refshøj, 2005). Ligeledes udgør udgravet og nedknust stensalt fra tyske miner 30-40 % af det danske vejsaltsforbrug.

I figur 3.11 ses andelen af de forskellige typer salt i vejsalt estimeret af Vejdirektoratet ud fra indkøbte mængder gældende alene for nuværende statsveje og de tidligere amtsveje. Her skal bemærkes, at de forskellige typer vejsalt forventes at blive brugt over en årrække på alle vejstrækninger, da de har forskellige udspredningsegenskaber. Dette vides dog ikke med sikkerhed, da især nogle kommuner har/havde længere varende kontrakter med én leverandør, som kun leverer et produkt.

3.8.2 Organiske forbindelser, andre tømidler samt blandinger

Organiske syrer udbringes også som tømiddel i form af vandige opløsninger. De er biologisk nedbrydelige og miljøeffekterne betragtes overordnet som svage. Stofferne sælges i mange forskellige koncentrationer og under forskellige handelsnavne.

Forskellige opløsninger af den svage syre, eddikesyre (acetat) anvendes til afisning. Egenskaberne som tømiddel er lidt forskellig i forhold til natriumklorid. Især kalcium-magnesium-acetat (CMA) er fremhævet som et godt alternativ til natriumklorid. En anden gruppe af salte af svage organiske syrer er myresyre (format). Normalt lugter formater mere end salte af eddikesyre. Den biologiske nedbrydning af formater kræver mindre iltforbrug end tilsvarende acetat produkter og anses derfor for mindre miljøbelastende.

Urea er tømidler baseret på organisk bundet kvælstof. Urea anvendes i dag i f.eks. Sydtyskland og i meget begrænset omfang i visse danske lufthavne og togstationer, hvor korrosion er uønsket. Midlet er sandsynligvis ikke et reelt alternativ på større arealer i Danmark, da stoffet indeholder meget kvælstof, som i forvejen kan udgøre et miljøproblem.

Tømidler med glukol er baseret på langkædede kulhydrater og anvendes, hvor der slet ikke må være korrosion. I Danmark er det derfor især i lufthavnene, hvor der anvendes glykol til afisning af fly. Opløsninger af glykol virker klistrede hvilket begrænser deres anvendelse.

Der er de seneste år udført forsøg med blandinger af sirup (flydende sukker) og magnesiumklorid. En sådan blanding på fast-fugtig form sænker frysepunktet markant (til -65˚C). Der er p.t. forsøgt med blandinger med mellem 1 til >10 % sirup. Blandingen har den effekt, at den klistrer en smule, sådan at det hæfter bedre til vejen og med længere holdbarhed. Data tyder også på, at blandingen korroderer mindre end en tilsvarende ren natriumklorid opløsning. Desuden bindes vejstøv o.l., i forbindelse med især præventiv saltning. Hvis blandingen yderligere udlægges i god tid, før det bliver glat, forbedrer det trafiksikkerheden. Magnesium har ikke en negativ effekt for vejtræer som natrium. Miljømæssigt har det altså en lang række andre fordele. Hvor meget det kan reducere mængden af udbragt klorid er dog uklart, og det er sandsynligvis bedst egnet til præventiv saltning.

Grus og sand er de eneste midler i glatførebekæmpelsen, som ikke er kemiske tømidler, og som derfor ikke fjerner sne eller is, men kun forbedrer friktionen. De er tidligere hyppigt anvendt i Danmark, men brugen i glatførebekæmpelse er i dag meget begrænset i byerne, pga. en lang række æstetiske og praktiske problemer.