I grundvandsovervågningen under NOVANA er flere overvågningsboringer blevet CFC-dateret. Data fra grundvandsovervågningen er anvendt til at få et billede af alderen af det grundvand, som er analyseret for klorid. Figur 5.2 viser CFC-alderen i forhold til kloridindholdet i grundvandet fra samtlige overvågningsboringer, som er dateret i forbindelse med Grundvandsovervågningen. Figuren er baseret på i alt 864 analyser.

Figur 5.2: Relationen mellem kloridindholdet og CFC-alderen af grundvandet af i alt 864 analyser fra grundvandsovervågningen. Baseret på dataudtræk fra JUPITER d. 7. oktober 2008.

Figur 5.2 viser, at der ikke er nogen tidslig udvikling i kloridindholdet i grundvandet dannet i perioden fra 1940-2000. Sammenligningen mellem CFC-daterede aldre på grundvandet og dets kloridindhold i figur 5.3 indikerer også, at JUPITER-datasættet ikke kan give et fyldestgørende billede af vejsalts aktuelle påvirkning af grundvandsressourcen. F.eks. stammer ca. 20 % af de kemiske analyser fra grundvand dannet efter 1980, mens kun ca. 3 % er dannet efter 1990, hvor vejsaltsforbruget nåede sit nuværende høje niveau omkring 300.000 tons pr. år. Yderligere stammer analyser af det yngste, overfladenære grundvand primært fra grundvandsovervågningen (GRUMO), som er designet til overvågning af det åbne land og kun delvis i de byområder, hvor vejsaltet især bruges.