Der er mange kilder til klorid i grundvandet, og det er svært med de eksisterende metoder og datagrundlag at differentiere mellem kilderne. Dataanalysen i dette kapitel kan dog give indikationer på eksistensen af forskellige typer kilder til klorid i grundvandet i Danmark.

Dataanalysen viser, at det øvre grundvand fra 0-80 m u.t., sandsynligvis er påvirket af kloridkilder på jordoverfladen. Den dybdemæssige fordeling af kloridindholdet i det danske grundvand indikerer nemlig, at den primære kilde til klorid i grundvandet fra ca. 0-80 m u.t. findes ved jordoverfladen. Kloridkilder ved jordoverfladen kan være atmosfæriske salte, vejsaltning, depoter af vejsalt og andre saltholdige forureningskilder såsom lossepladser, gødning og utætte kloakker og septiktanke. I modsætning hertil giver data fra større dybde (90- >100 m u.t.) indikationer på, at den primære kilde til klorid i grundvandet her skal findes i det underliggende saltholdige grundvand. Kilden til klorid i det dybereliggende grundvand kan være diffusion eller indtrængning af enten marint infiltrationsvand, marint residual vand eller salt mineralsk grundvand.

Data fra grundvandsovervågningen under NOVANA af samhørende værdier af kloridindholdet i grundvandet og CFC-datering af grundvandet viser ingen tidslig udvikling i kloridindholdet i det danske grundvand dannet fra 1940-2000. Dog stammer kun ca. 3 % af dataene fra perioden efter 1990, hvor vejsaltforbruget i Danmark nåede sit nuværende niveau på omkring 300.000 tons pr. år. Det kan derfor ikke forventes, at JUPITER datasættet kan give et fyldestgørende billede af den aktuelle vejsaltnings påvirkning af grundvandet.

Den årlige procentvise andel af høje kloridkoncentrationer (>250 mg/l) er faldende fra 1910 og frem til 1990’erne. Dette må delvis tilskrives den strukturelle, tekniske og faglige udvikling af vandforsyningsboringer samt etablering af omkring 1500 grundvandsovervågningsindtag fra 1990, etableret i områder og dybder uden de store kloridproblemer. De seneste 20 års data viser, at størstedelen af kloridanalyserne i det danske grundvand (ca. 85 %) har koncentrationer under 75 mg/l, og at under 1 % af analyserne har >600 mg klorid pr. liter.

Geografisk og dybdemæssig analyse af kloridindholdet i det danske grundvand viser, at særlig høje koncentrationer af klorid i grundvandet både findes i overfladenære boringer og i dybe boringer. Boringer med høje koncentrationer i de overfladenære indtag kan muligvis være påvirket af vejsaltning. De fleste af de dybe boringer har dog et meget lavt kloridindhold (< 30 mg/l), og findes hovedsagelig vest for hovedopholdslinjen i Jylland og i forbindelse med begravede dalsystemer.

Dataanalysen viser, at ionbytning er en vigtig indikatorparameter i forhold til identifikation af kloridkilderne i grundvandet. Det ionbyttede grundvand (infiltration af ferskvand i mere saltpåvirket grundvandssediment) er i stor grad relateret til de dybere boringer end det omvendt ionbyttede grundvand (infiltration af saltvand i mere fersk grundvandssediment). Ionbyttet grundvand er udbredt på Øerne og øst for hovedoplandslinjen i Jylland, hvor det sandsynligvis er et typisk fænomen i de begravede dale. Omvendt ionbyttet grundvand optræder mange steder i landet især omkring de store indvindinger, hvilket skyldes stigende saltindhold. Den geografiske dataanalyse af ionbytningsgraden i grundvandet indikerer, at grundvandet kan være påvirket af vejsalt de steder, hvor grundvandet er omvendt ionbytttet i det øvre grundvand (< 70 m u.t.), og hvor tæt liggende fund samtidig indikerer en linjekilde.

Dataanalysen viser, at påvirkningen fra vejsalt formentlig bedst kan erkendes i omvendt ionbyttet grundvand. Samtidig viser dataanalysen i kapitel 4, at klorid-bromidforholdet er brugbart under danske forhold til kildeadskillelse mellem vejsalt og havvand. Disse forhold er benyttet i en geografisk og dybdemæssig analyse af klorid-bromidforholdet i det omvendt ionbyttede grundvand. Analyse af ca. 1.200 boringer i Danmark indikerer, at der er omkring 80 boringer, som muligvis er påvirket af vejsaltning, men at kun 14 har >125 mg klorid pr. liter. Den geografiske analyse bygger dog på et sparsomt datagrundlag mht. bromidanalyser, som resulterer i en dårlig datadækning på landsplan. Flere fremtidige bromidanalyse vil kunne give et stærkere værktøj til vurdering af vejsaltningens påvirkning af grundvandsressourcen.

Vestegnens Vandsamarbejde er udvalgt til værkstedsområde for modellering i kapitel 6. En analyse af udviklingen i kloridindholdet i boringer i værkstedsområdet siden 1965 viser, at 46 % af boringerne med >2 analyser har signifikant ændrede kloridkoncentrationer, og at 80 % af disse ændringer skyldes en stigende tendens. Dette svarer til, at ca. 38 % af boringerne i værkstedsområdet med flere end 2 vandanalyser har en signifikant stigende tendens i kloridindholdet, mens kun 8 % har en signifikant faldende tendens og 54 % har ingen signifikante ændringer i kloridindholdet. Årsagen til stigningerne i kloridindholdet kan være mange, men klorid fra vejsaltning og indtrængende marint residual grundvand er sandsynlige årsager.