Denne rapport er udarbejdet af Geologisk Institut, Aarhus Universitet, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Rambøll i forbindelse med projektet ”Danske grundvandsmagasiners følsomhed overfor vejsalt”. Projektet er finansieret af 5 miljøcentre under By- og Landskabsstyrelsen. Projektet er gennemført i perioden fra august 2008 til oktober 2009.

Det overordnede formål med projektet er at vurdere, om vejsalt fra glatførebekæmpelsen truer grundvandsressourcernes kvalitet regionalt og lokalt i Danmark. Vurderingen af danske grundvandsmagasiners sårbarhed overfor vejsalt omhandler primært en analyse af kloridindholdet i grundvandet i Danmark.

På veje og fortove anvendes der store mængder vejsalt (natriumklorid) til glatførebekæmpelse. I Danmark startede glatførebekæmpelsen for alvor i 1960-erne, og der bruges nu gennemsnitligt ca. 300.000 tons vejsalt pr. år. En del af vejsaltet transporteres væk via kloakker og vandløb. Det er også velkendt, at vejsaltning kan påvirke vandmiljøet og vegetation langs veje negativt, men vejsaltningens langsigtede betydning for kvaliteten af grundvandsressourcen er hidtil ikke belyst i Danmark.

I udlandet er der de seneste år registreret mange tilfælde af saltforurening af brønde og indvindings­boringer nær hovedveje og større byområder, som skyldes diffus kloridforurening fra veje. Forhøjet saltindhold i grundvand er også vidt udbredt i Danmark, og er hidtil altovervejende tolket som indtrængning af saltholdigt grundvand fra kyster og den dybere undergrund. Vejsaltning er dog også tidligere foreslået som kilden til forhøjet kloridindhold i grundvandet flere steder i landet.

På denne baggrund blev det besluttet at initialisere nærværende projekt og vurdere, hvorvidt klorid fra glatførebekæmpelsen udgør et kvalitetsproblem for grundvandet i Danmark

Projektet indeholder følgende 3 dele:

1. Udredning af egnede indikatorer til at adskille årsager til forhøjede kloridindhold i grundvand vha. eksisterende grundvandskemiske data i JUPITER databasen.
2. Analyse af de tidslige udviklinger i kloridindholdet i det danske grundvand i de seneste 110 år vha. eksisterende data i JUPITER databasen.
3. Udvikling af et computerbaseret risikovurderingsværktøj til at vurdere risikoen for grundvandsforurening fra vejsaltning samt mulige tiltags virkning på grundvandskvaliteten på oplandsskala.

Udredningen af mulighederne for at adskille kloridkilder ved kemiske indikatorer viser, at især udviklingen i klorid-bromidforholdet i grundvand er en god indikator på årsagen til forhøjet kloridindhold. Det anbefales derfor, at analysere for bromid i forbindelse med etablering af nye undersøgelsesboringer i den nationale grundvandskortlægning, og at medtage parameteren i det nationale grundvandsovervågningsprogram.

En række andre stoffer, isotoper og forhold mellem grundstoffer i grundvandet kan også være brugbare indikatorer. Herunder er grundvandets ionbytning (forholdet mellem natrium og klorid) en god indikator på ændret kloridpåvirkning af grundvandet. Ionbytningen viser f.eks., at det øvre grundvand fra 0-80 m u.t., sandsynligvis påvirkes af forøget kloridtilførsel, da de ofte har omvendt ionbyttet grundvand. Analysen viser ikke, hvorvidt den forøgede kloridpåvirkning fra jordoverfladen skyldes atmosfæriske salte, vejsaltning, depoter af vejsalt, lossepladser, landbrugsgødning, utætte kloakker og septiktanke.

Gennemgangen af kloridindholdets udvikling i dansk grundvand de seneste 100 år indikerer, at der ikke er stigende tendenser på nationalt plan. Denne udvikling skyldes sandsynligvis flere forhold som f.eks. ændringer i vandforsyningsstrukturen i samme periode.

Gennemgang af ca. 1.200 boringer med bromidanalyser fra hele landet indikerer, at omkring 75 af disse kan være påvirket af vejsaltning (klorid-bromidforhold >550 og omvendt ionbytning), men at kun ca. 30 af disse har >125 mg klorid pr. liter. Analysen bygger dog på et sparsomt datagrundlag, med en dårlig datadækning på landsplan og i tiden. Et øget antal bromidanalyser vil kunne give et stærkere værktøj til vurdering af vejsaltningens aktuelle påvirkning af grundvandsressourcen.

Risikovurderingsværktøjet, som er udviklet i dette projekt, består af en kildestyrkemodel og en allerede eksisterende grundvandsmodel, som er opstillet i MIKE SHE. Kildestyrkemodellen danner input til MIKE SHE ved fordeling af vejsaltforbruget på vejnettet i værkstedsområdet ved Vestegnen på Sjælland. Kildestyrkemodellen er bygget på indsamlede informationer om det historiske vejsaltsforbrug.

Vejsalt tabes til det omkringliggende miljø ad flere transportveje. Tabet af vejsalt til grundvandet vurderes i litteraturen at ligge mellem 15 til 50 % af vejsaltsforbruget. Det vurderes på denne baggrund, at der, i det meget urbaniserede værkstedsområde ved Vestegnen, vil være et tab af vejsalt til grundvandet af størrelsesorden 10-20 % af det samlede forbrug. Denne vigtige forudsætning for projektets konklusioner er behæftet med en vis usikkerhed, men er et rimeligt skøn baseret på eksisterende viden.

Simple overslagsberegninger for værkstedsområdet i Vestegnen viser, at en tabsprocent på 10 til 20 % vil resultere i en stigning af kloridindholdet i grundvandet på 30-60 mg/l over baggrundsniveauet. En tabsprocent til grundvandet på 50 % medføre en stigning i kloridkoncentrationen i grundvandet tæt på drikkevandskriteriet på 250 mg/l. Tilsvarende overslagsberegninger for de tættest bebyggede områder i Storkøbenhavn, f.eks. Frederiksberg kommune, indikerer, at tab af 10-20 % af vejsaltsforbruget medfører en stigning i grundvandets kloridindhold på 70-130 mg/l.

Modelsimuleringer af værkstedsområdets grundvand ved en tabsprocent på 15 % viser, at kloridindholdet under de bynære områder generelt vil stige 25-40 mg/l, mens der ved nogle vejbanefletninger af de større veje kan tilføres op til 125 mg klorid pr. liter ekstra til grundvandet.

I værkstedsområdet på Københavns Vestegn ses der tegn på, at kloridkoncentrationen i grundvandet generelt er stigende fra 40-80 mg klorid pr. liter i perioden 1965-1978 til 80-160 mg/l i perioden 1994-2007. Samtidig har kloridkoncentrationen i 38 % af boringerne i området været stigende, 9 % har været faldende mens 53 % har været uændret. Kloridkilderne er her en kombination af vejsalt fra overfladen, marint residualvand fra den dybere undergrund samt infiltration af havvand ved kysten.

Resultaterne fra dette projekt indikerer, at klorid fra vejsaltningen i dag (ca. 180.000 tons klorid år^-1) sandsynligvis påvirker grundvandets kvalitet i boringer omkring byer og langs trafikintensive veje i hele landet i mange år frem. Dataanalysen på landsplan viser dog, at der på det eksisterende datamateriale i JUPITER, kun er et meget begrænset antal boringer, hvor vejsalt kan have medført en kloridkoncentration i grundvandet over drikkevandskriteriet. Vejsaltning bidrager altså til en forøgelse af grundvandsressourcernes kloridindhold og områder, hvor grundvandets kvalitet også er påvirket af saltholdigt grundvand fra andre kilder, f.eks. på grund af kraftig oppumpning, kan være i særlig risiko for ikke at overholde drikkevandskriteriet på 250 mg klorid pr. liter.

Det anbefales derfor, at der i den nationale grundvandskortlægning, i forbindelse med kortlægning i urbaniserede områder, inddrages en vurdering af grundvandsressourcens påvirkning fra vejsaltning. Udpegning af eventuelt kritiske vejstrækninger med den største risiko for grundvandsforurening vil være hensigtsmæssigt, i forhold til at beskytte grundvandet mod vejsaltsforurening. Dette arbejde kan foregå ved hjælp af et risikovurderingsværktøj baseret på en grundvandsmodel, hvorved vejstrækninger som har særlig risiko for at forurene vandforsyningsboringer, kan udpeges.

Projektet har identificeret et behov for at forbedre det nuværende vidensniveau omkring belastningen fra vejsalt og estimeringen af tabet til grundvandet, især i østdanske byområder. Denne viden vil f.eks. kunne opnås gennem etablering af et feltforsøg i et byområde, hvor der kontinuert moniteres på kloridindholdet i terrænnært grundvand langs vejene, i afstrømningen til åerne og i kloakvand fra rensningsanlæg. Desuden bør bidraget fra den dybere undergrund af kloridholdigt grundvandet også kvantificeres.