Modelresultaterne består dels af en referencesimulering med den nuværende vejsaltning og en række prædikative simuleringer med et reduceret forbrug, der illustrerer konsekvenserne for grundvandsressourcen ved et reduceret forbrug. I scenarierne regnes der med 15 % tab af vejsalt, men et ”worst-case scenario”, med eksempelvis et tab på 50 %, kan vurderes ved at multiplicere resultaterne med en faktor 3.33.

For værkstedsområdet har det ikke været muligt at adskille kilderne til klorid i grundvandet, eller vurdere baggrundsniveauet uden vejsaltning, og det har derfor ikke været mulig at udføre en kalibrering af hverken kildestyrkemodellen eller selve transporten af kloridet i grundvandet. Modelresultaternes formål er derfor dels at vurdere om det er sandsynligt, at koncentrationerne har nået et stationært niveau, dels om det er en regional eller kun en lokal påvirkning af grundvandsressourcen, samt vurdere effekten af tiltag overfor forureningen fra vejsalt, herunder varighed.

6.3.1 Referencesimulering

I det følgende vises den tidslige variation af kloridindholdet i grundvandet for scenariet med et tab på 15 % til grundvandet(figur 6.9-6.12). Det ses, at hele de bynære områder bliver påvirket af vejsaltningen, men også at der går meget langt tid, inden en stationær situation er opnået. Der er således ikke opnået en stationær situation ved år 2010, mens den visuelle forskel mellem resultaterne i år 2030 og 2060 er minimal. Dog ses, at der ikke er opnået en stationær situation i 2030 i de udvalgte gennembrudskurver vist figur 6.12, idet der stadig er en svag stigning i kloridkoncentrationerne, til trods for at strømningsbilledet og kildestyrken har været fikseret i mere end 20 år (siden årsskiftet 2007/2008).

Figur 6.9: Kloridkoncentration forårsaget af vejsalt i det primære magasin for år 2010. Simuleringen er med et tab af vejsaltsforbruget på 15 % til grundvandet.

På figurerne 6.9-6.11 ses den tidslige udvikling i kloridkoncentration fra vejsaltning i Værkstedsområdet, og der en tydelig vejsaltpåvirkning langs motorvejen O3 på grænsen mellem Hvidovre, Vallensbæk, igennem Brøndby Kommune, og langs grænsen mellem Rødovre og Glostrup Kommune.

Figur 6.10: Kloridkoncentration forårsaget af vejsalt i det primære magasin for år 2030. Simuleringen er med et tab på 15 % af vejsaltsforbruget til grundvandet.

Figur 6.11: Kloridkoncentration forårsaget af vejsalt i det primære magasin for år 2060. Simuleringen er med et tab på 15 % af vejsaltsforbruget til grundvandet.

Figur 6.12: Kloridkoncentration forårsaget af vejsalt i det primære magasin for år 2060. Simuleringen er med et tab på 15 % af vejsaltsforbruget til grundvandet. Udsnit af figur 6.10 omkring de 2 indvindingsboringer, hvorfra der er vist gennembrudskurver i figur 6.12.

Generelt er stigningen i grundvandets kloridindhold omkring 25-40 mg/l som følge af vejsaltningen, men meget ulige fordelt over værkstedsområdet (figur 6.9-6.11). Ved de større vejbanefletninger dannes der i flere tilfælde en fane af klorid med koncentrationer over 100 mg/l tæt ved vejbanefletningen, mens der ved andre vejfletninger ikke dannes en kloridfane. Dette skyldes de lokale strømningsforhold. For eksempel kan der være opadrettet gradient mod overfladevandsystemer som ved St. Vejle Å eller Vallensbæksøerne. I den sydlige del af Hvidovre Kommune er påvirkninger fra vejsaltet ligeledes i væsentligt lavere, hvilket skyldes, at der sker terrænnær dræning i modellen, blandt andet ved den sydlige del af Motorvej E20.

Figur 6.12 er et udsnit af figur 6.10 som illustrerer hvordan modelleringsresultaterne ved 15 % tab fordeler vejsaltet i grundvandet i de centrale dele af værkstedsområdet. Her ses, at >50 mg klorid pr. liter kan findes i grundvandet nedstrøms dele af de større veje i området, men at kloridkoncentrationer >100 mg/l kun opstår lokalt nedstrøms vejbanesammenfletninger og hvor en større vej løber parallel med grundvandets strømningsretning.

Der er udarbejdet gennembrudskurver for samtlige vandforsyningers indvindingsboringer inden for Vestegnens Vandsamarbejde, men i figur 6.13 er der kun vist to indvindingsboringer fra Brøndby Vandforsyning som illustration.

Der er udvalgt to boringer (DGU nr. 207.2753 og DGU nr. 207.3205) fra Brøndby Vandforsyning, idet fladekortet (figur 6.12) viser, at disse boringer kan være påvirket af vejsaltning. I rapporten Vestegnens Vandsamarbejde (2009a) blev det desuden vurderet, at grundvandet er ungt og kraftigt påvirket af pyrit-oxidation og omvendt ionbytning, som tyder på, at magasinet bliver mere salt med tiden.

Boringen (DGU nr. 207.2753) indvinder primært fra Danienkalk, men der er også en indstrømningszone i Skrivekridtet. Niveauspecifikke prøver i kalken har indikeret, at kloridkoncentrationen er højest i toppen af kalken. For boring DGU nr. 207.3205 er der ikke udført flowlog eller taget niveauspecifikke prøver. I Vestegnens Vandsamarbejde (2009a) vurderes det, at den mest sandsynlige kilde til forhøjet kloridindhold i denne boring er vejsaltning.

I Figur 6.13 er de målte kloridkoncentrationer sammenholdt med simulerede gennembrudskurver i de to boringer ved et tab til grundvandet på 15 %, hvor der dog er adderet en realistisk baggrundskoncentration på 80 mg/l for at løfte koncentrationsniveauet op til de målte niveauer. Det er således ikke niveauer, som skal sammenholdes, men derimod om stigning i kloridindhold stemmer rimeligt med modellen. For både de målte og de modellerede kloridkoncentrationer er der en svag stigning, og modellen simulerer en fortsat svag stigning fremover. På figuren er der også vist et worst-case resultat med et tab på 50 %, som er i samme størrelsesorden, som angivet i det canadiske studie af Howard & Haynes (1993). Hvis tabet var i denne størrelsesorden må man forvente, at en række flere indvindings- og moniteringsboringer ville være tydeligt påvirket af vejsaltning.

Figur 6.13: Modellerede gennembrudskurver (linjer) for indvindingsboringerne DGU nr. 207.3205 og 207.2753 i Brøndby Kommune sammenholdt med målte værdier (prikker). Baggrundskoncentrationen fra andre kilder end vejsalt er medtaget (estimeret til 80 mg klorid pr. liter).

6.3.2 Reduceret vejsaltforbrug

Modellen kan anvendes til at udføre prædikative simuleringer i forhold til tiltag med eksempelvis generel reduktion eller øget forbrug af vejsalt eller særlige tiltag ved særligt følsomme områder for aktive kildepladser eller særlige vejtyper. Klimaændringer som medfører større/mindre behov for vejsalt vil tilsvarende kunne vurderes, omend der her også forventes ændringer i nettonedbøren hvilket vanskeliggør direkte sammenligninger med de generelle reduktioner i vejsaltsforbruget. I det følgende er kort resultatet af de prædikative modelleringer, hvis der overalt i glatførebekæmpelsen i området reduceres med hhv. 25 %, 50 % og 100 % af det nuværende vejsaltsforbrug.

Figur 6.14: Kloridkoncentration forårsaget af vejsalt i det primære magasin for år 2030 ved totalt stop af vejsaltning i 2007.

Figur 6.14 viser kloridkoncentrationen i år 2030, hvis intet vejsalt blev forbrugt er i år 2008 og det ses, at koncentrationsniveauerne er lave. Tilsvarende viser figur 6.15 og 6.16 kloridkoncentrationen for år 2030 med en reduktion på 25 % og 50 % af de nuværende udbragte mængder. For boring DGU nr. 207.3205 ses det, at en reduktion på 25 % svarer til, at koncentrationsniveauet i boringen fastholdes på den nuværende kloridkoncentration. Det er i dette tilfælde nok til at sikre, at der ikke sker et yderligere stigende indhold af klorid hidrørende fra vejsalt, men til gengæld sker der heller ikke et fald i koncentration af klorid.

Ved at fjerne vejsaltforbrug eller tabet til grundvandet for statsveje og de tidligere Københavns Amts veje og fastholde vejsaltforbruget på resten af vejnettet, sker der stadig en kraftig reduktion af kloridindholdet i DGU nr. 207.3205 (figur 6.17). Begrænsninger i vejsaltsforbruget vil således efter en årrække give anledning til en faldende kloridkoncentration i grundvandet. Dette viser, at det vil være hensigtsmæssigt at udpege de vejstrækninger, som udgør den største risiko i forhold til kildepladserne i området, således at der mest effektivt kan sættes ind overfor tab af vejsalt til omgivelserne, herunder til grundvandet.

Figur 6.15: Kloridkoncentration forårsaget af vejsalt i det primære magasin for år 2030 ved en reduktion med 25 % af det nuværende gennemsnitlige forbrug.

Figur 6.16: Kloridkoncentration forårsaget af vejsalt i det primære magasin for år 2030 ved en reduktion med 50 % af det nuværende forbrug.

Figur 6.17: Prædikative simuleringer af kloridindholdet i boring DGU nr. 207.3205 ved en gennemsnitlig reduktion af forbruget af vejsalt på hhv. 100, 50 og 25 %, samt et scenario med nul vejsaltsforbrug på stats- og amtsveje. En baggrundskoncentration på ca. 80 mg klorid pr. liter er ikke medtaget.