Risikovurderingsværktøjet, som er udviklet i dette projekt, består af en kildestyrkemodel og en allerede eksisterende grundvandsmodel, som er opstillet i MIKE SHE. Kildestyrkemodellen danner input til MIKE SHE ved fordeling af vejsaltforbruget på vejnettet i værkstedsområdet ved Vestegnen på Sjælland. Der er gjort en indsats for at indsamle informationer om det historiske vejsaltsforbrug. Dog har ikke alle informationer været tilgængelige, og det vurderes at kildestyrkemodellen er behæftet med en del usikkerhed.

Vejsalt tabes til det omkringliggende miljø ad flere transportveje. Tabet af vejsalt til grundvandet kan ligge mellem 15 og 50 % af vejsaltsforbruget. Tabet kan for nogle veje være tæt på nul, hvis der er kloakeret, hele vejbanen og rabatter er befæstede, og der langs siderne er placeret en støjmur. Det vurderes, at der i det meget urbaniserede værkstedsområde ved Vestegnen vil være et tab af vejsalt til grundvandet af størrelsesordenen 10-20 % af det samlede forbrug.

Simple overslagsberegninger viser, at en tabsprocent på 10-20 % vil resultere i en stigning af kloridindholdet i grundvandet på 40-125 mg/l over baggrundsniveauet. Til sammenligning vil et tab på 50 % af vejsaltsforbruget medføre en stigning i kloridkoncentrationen over baggrundsniveauet på tæt ved drikkevandskriteriet på 250 mg/l.

Modelsimuleringer ved en tabsprocent på 15 % viser, at grundvandet under de bynære områder og ved vejbanefletninger især bliver påvirket af vejsaltningen. Der kan gå op til 20-40 år inden der opnås en stationær grundvandskemisk situation med et konstant kloridindhold, og vejsaltningen vil resultere i en fladeforurening af store dele af grundvandsressourcen i værkstedsområdet. Vejsaltning i dag vil derfor påvirke vores grundvandsmagasiner i mange år fremover.

Udpegning af kritiske vejstrækninger, ved hjælp af risikovurderingsværktøjet, som udgør den største risiko for grundvandsforurening, vil være hensigtsmæssigt i forhold til at beskytte grundvandet mod vejsaltsforurening.

Modelleringen i Værkstedsområdet ved Københavns Vestegn, samt den indledende analyse af mulig koncentration af klorid i grundvandet, viser, at vejsalt ikke i sig selv forventes at udgøre et større regionalt problem, men kun kan forøge kloridindholdet i enkelte boringer væsentligt. Dog kan klorid fra vejsaltningen udgøre et problem, idet der i værkstedsområdet i forvejen er en høj baggrundskoncentration, som ikke hidrører fra vejsalt, samt at der i den nuværende situation kan trækkes residualt saltvand op fra dybere lag. Herved kan de generelle kloridkoncentrationer i området bliver kritisk høje.

I modelsimuleringen, med et beregnet tab på 15 % af det tilførte vejsalt til veje, er kloridkoncentrationen forøget med 25-40 mg/l over baggrundskoncentrationen, mens der lokalt ved vejbanesammenfletninger ses op til 125 mg klorid pr. liter. Ved en øget tabsprocent af vejsalt til grundvandet øges koncentrationsniveauerne tilsvarende. Hvis tabet er betydeligt højere end 15 % – eksempelvis 50 %, ville koncentrationsniveauerne stige tilsvarende, og der burde være observeret tydelige indikatorer på, at grundvandsressourcen er påvirket af vejsalt. Dette blev ikke påvist i Vestegnens Vandsamarbejde I/S (2009a) idet indikatorerne kun var svage. Der blev således ikke fundet "en rygende pistol".

Med de valgte antagelser om vejsaltningens fordeling på områdets veje simulerer modellen, at kloridforureningen fra vejnettet giver en ensartet, diffus fladepåvirkning af grundvandsressourcen. Kun lokalt omkring de største veje ses der tydelige tegn på, at der er tale om linjekilde forurening.

De prædikative simuleringer viser, at det er muligt at sænke kloridpåvirkningen af grundvandet stammende fra en/flere veje inden for en tidshorisont på ca. 20-30 år. Det kan fx ske som en konsekvens af ændrede udbringningsmetoder eller tømidler som medfører mindre tab til omgivelserne eller som følge af eventuelle klimaændringer som formindsker behovet for vejsalt. Modellen kan dog ikke bruges til at sige noget om udvikling ved den enkle indvindingsboring, idet det ikke var muligt at udføre en kalibrering eller validering af selve stoftransportmodellen eller af kildestyrkemodel.