I 1930-erne påviste Ødum & Christensen (1936) et betydeligt antal af områder med saltvandsproblemer i grundvandet. I fig. 3.7 vises de egne af Danmark, hvor der vides at være et højt indhold af salt i grundvandet (GEUS, 1996).

Der er lavet en række lokale og regionale undersøgelser (se eksempelvis Klitten m.fl., 2006 og Krüger, 1987) omhandlede klorid i grundvandsmagasiner på Østsjælland, hvor hovedparten af disse undersøgelser ikke vedrører vejsaltsproblematikken, men i højere grad klorid hidrørende fra residual havvand eller havvandsindtrængning i kystnære magasiner.

Et af de større regionale projekter er ”Saltvandsgrænsen i kalkmagasiner i Nordøstsjælland”, som blev gennemført i et sammenarbejde mellem DTU og GEUS i perioden 2002-2005 og finansieret af Roskilde, København og Frederiksborg Amter samt Københavns Energi (Klitten m.fl., 2006). Det er i projektet konkluderet, at kloridindholdet i Danienkalken generelt er udvasket, og i området vest for København (Vestegnen) og Køge Bugt er den øvre del af Skrivekridtet ligeledes udvasket for klorid. Saltvandsgrænsen (defineret ved 300 mg/l) ved Vestegnen findes i forbindelse med mergelhorisonter. I den øvrige del af Nordøstsjælland findes saltvandsgrænsen imidlertid ved overgangen mellem Danienkalk og Skrivekridt, dog med undtagelse af lokale områder med anomale forhold, såsom hævning af saltvandet som følge af oppumpning, forkastningsbetinget optrængning, kystnær beliggenhed eller vejsalt (Klitten & Wittrup, 2006).

Figur 3.7: Omtrentlige områder i Danmark hvor indholdet af saltvand i undergrunden på forhånd vides at udgøre et problem. Årsagen antages at være naturlig alle steder. Efter GEUS (1996).